This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/261/21
Case C-336/06: Reference for a preliminary ruling from the Verwaltungsgericht Chemnitz (Germany) lodged on 3 August 2006 — Manfred Seuke v Landkreis Mittweida
Sag C-336/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Manfred Seuge mod Landkreis Mittweida
Sag C-336/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Manfred Seuge mod Landkreis Mittweida
EUT C 261 af 28.10.2006, p. 11–12
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
28.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 261/11 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Manfred Seuge mod Landkreis Mittweida
(Sag C-336/06)
(2006/C 261/21)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Chemnitz.
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Manfred Seuge.
Sagsøgt: Landkreis Mittweida.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Kan en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 91/439/EØF (1) kræve, at indehaveren af et kørekort, der er udstedt i en anden medlemsstat, indgiver ansøgning til den nationale myndighed om anerkendelse af retten til at gøre brug af denne førerret på det nationale område, når indehaveren af det udenlandske EU-kørekort tidligere havde været frakendt førerretten i den førstnævnte medlemsstat, eller denne ret havde været suspenderet på andet grundlag? Såfremt spørgsmålet besvares benægtende: |
2) |
Skal artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 91/439/EØF fortolkes således, at en medlemsstat for sit nationale område kan afvise at anerkende, at der er førerret på grundlag af et kørekort, som er udstedt i en anden medlemsstat, når indehaveren af det udenlandske EU-kørekort tidligere havde været frakendt førerretten eller denne havde været suspenderet på andet grundlag, hvis den midlertidige periode, hvorunder der ikke på ny kan gives førerret på det nationale område, der var blevet fastsat i forbindelse med denne foranstaltning, var udløbet, før kørekortet blev udstedt i en anden medlemsstat, og hvis det på grund af objektive holdepunkter (ingen bopæl i den medlemsstat, der har udstedt kørekortet, og afslag på ansøgning om fornyet tildeling af førerret på det nationale område) må lægges til grund, at erhvervelsen af den udenlandske EU-førerret udelukkende har til formål at omgå de strenge materielle krav i forbindelse med proceduren for fornyet tildeling af førerretten på det nationale område, navnlig den medicinsk-psykologiske undersøgelse? |
(1) EFT L 237, s. 1.