Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/131/37

    sag C-499/04: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. marts 2006 — Hans Werhof mod Freeway Traffic Systems GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesarbeitsgericht Düsseldorf) (Overførsel af virksomheder — direktiv 77/187/EØF — varetagelse af arbejdstagernes rettigheder — kollektiv overenskomst, som finder anvendelse på overdrageren og arbejdstageren på tidspunktet for overførslen)

    EUT C 131 af 3.6.2006, p. 21–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    3.6.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 131/21


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. marts 2006 — Hans Werhof mod Freeway Traffic Systems GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesarbeitsgericht Düsseldorf)

    (sag C-499/04) (1)

    (Overførsel af virksomheder - direktiv 77/187/EØF - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - kollektiv overenskomst, som finder anvendelse på overdrageren og arbejdstageren på tidspunktet for overførslen)

    (2006/C 131/37)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Landesarbeitsgericht Düsseldorf

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Hans Werhof

    Sagsøgt: Freeway Traffic Systems GmbH & Co. KG

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesarbeitsgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 98/50/EF af 29. juni 1998 om ændring af direktiv 77/187/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagerens rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 201, s. 88) — erhververens forpligtelser med hensyn til opretholdelse af mere fordelagtige lønvilkår i henhold til en kollektiv overenskomst, som overdrageren og den ansatte var omfattet af på tidspunktet for overførslen

    Konklusion

    Artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes således, at den, når arbejdskontrakten henviser til en kollektiv overenskomst, som overdrageren er bundet af, ikke er til hinder for, at erhververen, som ikke er part i en sådan overenskomst, ikke er bundet af kollektive overenskomster, der er indgået efter den overenskomst, som var gældende på tidspunktet for overførslen af bedriften.


    (1)  EUT C 31 af 5.2.2005.


    Top