Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/074/37

Sag T-369/03: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 14. december 2005 — Arizona Chemical m.fl. mod Kommissionen ( Direktiv 67/548/EØF — afslag på afklassificering af colophonium som farligt stof — annullationssøgsmål — retsakt, der ikke kan anfægtes — erstatningssøgsmål — forældelse — indsigelse om ulovlighed — afvisning )

EUT C 74 af 25.3.2006, p. 18–19 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/18


Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 14. december 2005 — Arizona Chemical m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-369/03) (1)

(»Direktiv 67/548/EØF - afslag på afklassificering af colophonium som farligt stof - annullationssøgsmål - retsakt, der ikke kan anfægtes - erstatningssøgsmål - forældelse - indsigelse om ulovlighed - afvisning«)

(2006/C 74/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Arizona Chemical BV (Huizen, Nederlandene), Eastman Belgium BVBA (Kallo, Belgien), Resinall Europe BVBA (Brugge, Belgien) og Cray Valley Iberica SA (Madrid, Spanien) (ved: avocats C. Mereu og K. van Maldegem)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved: X. Lewis og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Finland (ved: T. Pynnä og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Kommissionens retsakt om afslag på sagsøgernes anmodning om at fjerne stoffet betegnet colophonium fra listen med sensibiliserende stoffer i bilag I til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211), dels en påstand om skadeserstatning.

Kendelsens konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler de af sagsøgte afholdte omkostninger.

3)

Intervenienten bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 7 af 10.1.2004.


Top