21.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/1

1.1

Rådet og Kommissionen har vedtaget en 5-årig handlingsplan for at gennemføre Haag-programmet om styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

1.2

EØSU er for øjeblikket ved at udarbejde en udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år — Partnerskabet for fornyelse i EU inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed.«  (1) I udtalelsen hedder det, at det nu er op til Haag-programmet »at fuldføre den vanskelige opgave med at konsolidere og fremme skabelsen af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«. Endvidere understreges betydningen af at tilvejebringe »en rimelig balance mellem de tre dimensioner for ikke at svække de grundlæggende værdier (menneskerettigheder og borgerrettigheder) og demokratiske principper (retsstaten), som er fælles for hele Unionen.« Udvalget konkluderer, at denne balance ikke er opnået, idet en uforholdsmæssig stor del af lovgivningen fokuserer på sikkerhed.

1.3

Den finansielle ramme for perioden 2007-2013, som understøtter Haag-programmet, består af følgende:

1.3.1

Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme. (2)

1.3.2

Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder. (3)

1.3.3

Grundlæggende rettigheder og retfærdighed. (4)

1.4

EØSU finder, at ubalancen mellem de tre dimensioner: frihed, sikkerhed og retfærdighed også afspejler sig i de finansielle overslag, idet sikkerhed tegner sig for broderparten af budgettet.

1.5

Den 5-årige handlingsplan er tæt knyttet til andre planer og forslag vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed som f.eks. den nylige EU-narkotikahandlingsplan.

1.6

EØSU agter at tage stilling til Haag-programmet og de tre rammeprogrammer under ét i et forsøg på at påvirke programmets endelige indhold.

1.7

Handlingsplanen fokuserer på en forbedring af det interguvernementale samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem sidstnævnte og de kompetente EU-agenturer og tjenestegrene, som beskæftiger sig med den interne sikkerhed. Det er Kommissionens opgave at overvåge effektiviteten af de forskellige planer, programmer og forslag. Dette er i tråd med nærhedsprincippet i EF-traktatens artikel 5.

2.1

EØSU noterer sig, at Kommissionens forslag om at fastlægge et rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed er en del af en sammenhængende pakke med forslag, der skal sikre Haag-programmet den nødvendige støtte inden for rammerne af de finansielle overslag for 2007.

2.2

EØSU noterer sig ligeledes Kommissionens fokus på forenkling og rationalisering af den eksisterende finansielle støtte på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som skal sikre en større fleksibilitet ved fastsættelsen af prioriteringer og en større gennemsigtighed.

2.3

EØSU finder det vigtigt, at der er fælles fodslag mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om principperne om demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Dette er af særlig betydning, nu hvor EU forhandler med kandidatlande med sigte på en yderligere udvidelse.

2.4

Det bekymrer imidlertid EØSU, at Kommissionens forslag fremsættes i en periode, hvor EU er præget af stor usikkerhed. Da det er hensigten at basere Haag-programmet på forfatningstraktaten, må den aktuelle situation få en række konsekvenser, man nødvendigvis må tage stilling til.

2.5

Desuden består det generelle program af fire særprogrammer. Det er tvivlsomt, om noget generaldirektorat i Kommissionen har overblik over alle aspekter af dette særlige politikområde. EØSU sætter derfor spørgsmålstegn ved, om alle de fornødne overvågnings-, kontrol- og evalueringssystemer til en effektiv vurdering af programmet er til stede.

2.6

De finansielle overslag for perioden 2007-2013 er nu blevet vedtaget, men det samlede budget (Kapitel 3A — Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed) er blevet beskåret med 524 mio. euro, fra 7 154 mio. euro til 6 630 mio. euro. Dette skaber efter EØSU's mening usikkerhed omkring det af Kommissionens bebudede budget på 543 mio. euro til programmet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed i samme periode og om fordelingen af dette budget på de tre rammeprogrammer, som endnu ikke ligger fast. EØSU er derfor usikker på, hvad de endelige konsekvenser bliver for særprogrammerne og for aktiviteterne under det overordnede program.

2.7

EØSU føler sig ikke overbevist om, at Kommissionens forslag er blevet udformet under fornøden hensyntagen til nærhedsprincippet i EF-traktatens artikel 5, idet der synes at mangle den fornødne erkendelse af, hvilke områder der bedst lader sig takle på nationalt, regionalt og/eller lokalt plan i samarbejde med de berørte arbejdsmarkedsparter.

2.8

EØSU anbefaler på det kraftigste, at dette forslag stilles i bero, indtil der er skabt klarhed om det retlige og finansielle grundlag. Udvalget foreslår, at man i mellemtiden holder fast ved det nuværende programs tilgang på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, indtil den nuværende situation er blevet afklaret.

3.2.1

EØSU bifalder Kommissionens erkendelse af, at der er et spændingsfelt mellem beskyttelsen af de grundlæggende personlige rettigheder og udøvelsen af EU-medlemsstaternes grundlæggende ansvar på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed, nu hvor disse spørgsmål diskuteres på alle niveauer lige fra den enkelte borger til EU-byrokraten.

3.2.2

Med hensyn til grundlæggende rettigheder plæderer Kommissionen for, at der i højere grad sættes ind over for racisme, fremmedhad og antisemitisk adfærd, og lægger op til øget støtte til tværreligiøse og multikulturelle dialogformer med sigte på at bekæmpe disse fænomener.

3.2.3

EØSU er helt enig med Kommissionen i dette synspunkt, men føler, at det ikke i tilstrækkelig grad afspejler den aktuelle situation i EU. Den Internationale Helsinki-sammenslutning for Menneskerettigheder (IHF) offentliggjorde i marts 2005 en rapport, som påpegede, at muslimer i Europa er blevet udsat for øget diskrimination siden angrebene den 11. september. For at citere IHF's bestyrelsesformand: »I kølvandet på 11. september har muslimske minoriteter i EU oplevet voksende mistillid og fjendtlighed. I takt med, at kampen mod terrorismen er blevet optrappet, og den oplevede trussel om religiøs ekstremisme er blevet et centralt omdrejningspunkt i den offentlige debat, er de eksisterende former for fordomme og diskrimination blevet bestyrket, og muslimer har i stigende grad følt, at de hænges ud i kraft af deres tro.« (5)

3.2.4

EØSU anbefaler derfor at tilføje islamofobi for at understrege behovet for at takle denne særlige form for racisme, hvor kultur og religion overlapper hinanden.

3.2.5

EØSU bemærker, at bekæmpelse af vold er det eneste område, hvor der ikke findes et organ til deling af synergier. Udvalget foreslår derfor Kommissionen at undersøge, hvordan man i praksis kan sikre, at bekæmpelse af vold ikke overses som prioriteret indsatsområde.

3.2.6

EØSU anser det ligeledes for en væsentlig forglemmelse, at programmet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed ikke vil blive koordineret med det nye europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Udvalget anbefaler derfor, at der medtages en specifik målsætning herom med sigte på instituttets åbning i 2007.

3.3.1

Det Europæiske Råd i juni 2005 markerede udtrykkeligt sin tilfredshed mednarkotikahandlingsplanen (2005-2008) inden for rammerne af narkotikastrategien (2005-2012). Dette møde afspejlede, at narkotikahandlingsplanen og kampen mod terrorisme vægtes højt.

3.3.2

EØSU bifalder denne vægtning, men føler, at bekæmpelsen af vold mod børn, kvinder og unge samt menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse risikerer at blive nedprioriteret, fordi denne indsats kombineres med bekæmpelsen af narkotikamisbrug og –handel, navnlig fordi det samlede budget og dettes fordeling på de enkelte programmer ikke er blevet endeligt vedtaget.

3.3.3

EØSU anbefaler, at bekæmpelse af vold får en særskilt målsætning og budgetpost. Dermed kan man sikre en passende prioritering og øget gennemsigtighed.

3.3.4

Udvalget bifalder understregningen af, at bekæmpelse af vold ikke kun er et offentligt sundhedsanliggende, men er et anerkendt led i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder.

3.3.5

EØSU anbefaler, at det tydeliggøres i den specifikke målsætning for det generelle program, at bekæmpelsen af vold i alle dens former udtrykkeligt inkluderer menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse. Dette er vigtigt, fordi bekæmpelse af menneskehandel har en grænseoverskridende dimension, således at en EU-strategi og –handlingsplan på dette område er både relevant og nødvendig.

3.3.6

Definitionen af målgrupper (artikel 6) i forbindelse med bekæmpelse af vold bør være mere specifik, navnlig når man vil argumentere med en europæisk merværdi, da man ellers risikerer at komme i konflikt med nærhedsprincippet.

3.3.7

EØSU finder det vigtigt, at grænsekontrolmyndighederne medtages som målgruppe, da disse embedsmænd spiller en central rolle i kampen for at afskære de distributionskanaler, som benyttes til menneske- og narkotikasmugling.

3.3.8

EØSU konstaterer med bekymring, at bekæmpelsen af vold mod kvinder, unge og børn tilsyneladende stort set overlades til ngo'erne med støtte via Daphne-programmet. Udvalget finder, at også medlemsstaterne bør markere sig klart på disse områder under anvendelse af alle deres lovgivnings- og budgetmæssige ressourcer, uden at dette må få konsekvenser for ngo'ernes ressourcer. Samarbejde mellem ngo'er, EU og de nationale myndigheder er fortsat af afgørende betydning, hvis man vil udrydde seksuel udnyttelse og misbrug. EØSU ser gerne, at medlemsstaterne og ngo'erne arbejder sammen om at gøre offentligheden mere bevidst om problemet og udveksle bedste praksis.

3.4.1

EØSU bifalder målet om »at skabe en egentlig kultur for grundlæggende rettigheder hos alle EU-borgere,« hvis formål er at understøtte charteret om grundlæggende rettigheder og informere alle borgere om deres rettigheder, herunder de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet.

3.4.2

EØSU bifalder, at man anerkender civilsamfundsaktørernes særlige rolle i forbindelse med grundlæggende rettigheder og fremme af disse. Det betragtes ligeledes fremme af civilsamfundet i de nye medlemsstater som en prioritet. På denne baggrund skal EØSU gentage, at det er parat til at spille en aktiv rolle på dette område.

3.5.1

EØSU bifalder og støtter retligt samarbejde på områder, hvor EU-landene har opstillet fælles prioriteter, f.eks. kampen mod terrorisme. Det opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser i retning af solidaritet og harmonisering med henblik på skabelse af et europæisk område med retfærdighed, skønt der kan være visse uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes retssystemer

3.5.2

Skønt der eksempelvis inden for privatretten er visse begreber såsom som uagtsomhed, pligt til at udvise omhu samt brud på denne pligt, god tro, forsætlighed og ansvar i kontraktforhold, hvis anvendelse og definition varierer fra medlemsstat til medlemsstat, bør dette ikke betragtes som noget, der stiller sig i vejen for initiativerne til tilnærmelse af lovgivningerne, forudsat at en sådan tilnærmelse er forenelig med nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Kommissionen har fulgt denne kurs med stor succes og altid med EØSU's udtrykkelige støtte

3.5.3

Der kan ligeledes være store forskelle mellem den rolle, som retsvæsenet varetager i de respektive medlemsstater, idet retsvæsenet i nogle tilfælde opererer i en føderal kontekst med en kodificeret forfatning og i andre tilfælde ikke. EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at styrke og udbygge de eksisterende mekanismer inden for den civile retspleje med henblik på en harmonisering, hvad angår såvel grænseoverskridende som interne tvister.

3.5.4

Selv om disse spørgsmål er problematiske, er det fortsat bydende nødvendigt for medlemsstaternes strafferetlige organer at arbejde meget tæt sammen i forsøget på at bekæmpe alvorlige forbrydelser som narkotikahandel og menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse eller udnyttelse af arbejdskraft.

3.5.5

Der er mange gode aktuelle eksempler på samarbejde mellem efterforskere, anklagere og retsmyndigheder. EØSU foreslår, at disse instanser tildeles ressourcer med henblik på at fremme dette samarbejde.