EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/048/29

Sag C-439/05 P: Appel iværksat den 7. december 2005 af Land Oberösterreich til prøvelse af dom afsagt den 5. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager T-366/03 og T-235/04

EUT C 48 af 25.2.2006, p. 15–16 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/15


Appel iværksat den 7. december 2005 af Land Oberösterreich til prøvelse af dom afsagt den 5. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager T-366/03 og T-235/04

(Sag C-439/05 P)

(2006/C 48/29)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 7. december 2005 iværksat appel af Land Oberösterreich ved Rechtsanwalt Dr. Franz Mittendorfer, som befuldmægtiget, Europaplatz 7, A-4020 Linz, til prøvelse af dom afsagt den 5. oktober 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager T-366/03 og T-235/04.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Dom af 5. oktober 2005 afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i de forenede sager T-366/06 og T-235/04, Land Oberösterreich og Republikken Østrig, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1), vedrørende søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/653/EF af 2. september 2003 om de af Republikken Østrig i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, meddelte nationale bestemmelser om forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer i regionen Oberösterreich (2), ophæves.

Annullation af den nævnte kommissionsbeslutning, eller subsidiært hjemvisning at sagen til Retten, for at denne kan træffe afgørelse herom.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Land Oberösterreich har gjort gældende, at Retten i Første Instans har begået en procedurefejl og tilsidesat fællesskabsretten.

Ved vurderingen af anbringendet om »tilsidesættelse af EF-traktaten« behandler den appellerede dom kun betingelsen om et »specifikt problem«, hvorimod de øvrige betingelser i artikel 95, stk. 5, EF overhovedet ikke blev undersøgt. Selv om appellanten havde baseret sin udførlige argumentation på præcise talmæssige oplysninger, behandlede Retten ikke spørgsmålet om et »specifikt problem« med den omhu, der var nødvendig med henblik på sagens afgørelse. Appellanten har gjort gældende, at Retten ikke har taget hensyn til, at det specifikke problem består i, at sædvanlige sameksistensforanstaltninger ikke kan anvendes på grund af landbrugsstrukturen i Oberösterreich, som er præget af et stort antal småbrug med en usædvanlig høj procentdel af økologiske landbrug. Ved at undlade at foretage en grundig undersøgelse af de herom fremsatte argumenter har Retten ifølge appellanten tilsidesat sin begrundelsespligt, hvilket udgør en procedurefejl.

Kommissionen vedtog sin beslutning, uden at Land Oberösterreich eller Republikken Østrig havde mulighed for at fremsætte bemærkninger vedrørende det eneste bevis i sagen, nemlig udtalelsen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Retten fastslog i den appellerede dom, at Domstolens betragtninger, hvorefter kontradiktionsprincippet ikke finder anvendelse på den i artikel 95, stk. 4, EF omhandlede procedure, uden videre kan overføres på den i artikel 95, stk. 5, EF omhandlede procedure. Appellanten er ikke enig heri. Man må ikke se bort fra den omstændighed, at Domstolens praksis, som der henvises til i den appellerede dom, stadig var er baseret på EF-traktatens tidligere artikel 100 A, der ikke sondrer mellem opretholdelsen af gældende nationale bestemmelser og vedtagelsen af nye nationale bestemmelser. Land Oberösterreich har desuden gjort gældende, at retten til at blive hørt er et af de grundlæggende processuelle principper, som ikke unødigt må indskrænkes, heller ikke af procesøkonomiske årsager. Derfor burde den anfægtede kommissionsbeslutning allerede af denne grund have været annulleret.


(1)  EUT C 296, s. 22.

(2)  EUT L 230, s. 34.


Top