Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document C2006/010/20

Sag C-381/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 13. oktober 2005 af Cour d'appel de Bruxelles i sagen De Landtsheer Emmanuel SA mod Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, forkortet CIVC og Veuve Clicquot Ponsardin SA

EUT C 10 af 14.1.2006, p. 10–11 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

14.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 10/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 13. oktober 2005 af Cour d'appel de Bruxelles i sagen De Landtsheer Emmanuel SA mod Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, forkortet CIVC og Veuve Clicquot Ponsardin SA

(Sag C-381/05)

(2006/C 10/20)

Processprog: fransk

Ved dom afsagt den 13. oktober 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. oktober 2005, har Cour d'appel de Bruxelles i sagen De Landtsheer Emmanuel SA mod Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, forkortet CIVC og Veuve Clicquot Ponsardin SA forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Dækker definitionen af sammenlignende reklame de reklamer, hvori annoncøren udelukkende henviser til en varetype, således at det i givet fald kan antages, at en sådan reklame henviser til alle virksomheder, der udbyder denne varetype, og at enhver af disse virksomheder kan påstå at være blevet identificeret?

2)

Med henblik på at afgøre, om der er et konkurrenceforhold mellem annoncøren og den virksomhed, der er henvist til i direktivets artikel 2a's forstand:

a.

Skal det da antages, navnlig på grundlag af artikel 2a, sammenholdt med artikel 3a, litra b), at en konkurrent i denne bestemmelses forstand er enhver virksomhed, som reklamen gør det muligt at identificere, uanset de varer eller tjenesteydelser, virksomheden udbyder?

b.

Hvis ovenstående spørgsmål besvares benægtende, og andre betingelser skal være opfyldt, for at der er et konkurrenceforhold, skal der da tages hensyn til markedets aktuelle tilstand og de forbrugsvaner, der findes i Fællesskabet, eller skal der ligeledes tages hensyn til mulighederne for, at disse vaner udvikler sig?

c.

Skal undersøgelsen begrænses til den del af Fællesskabets område, hvor reklamerne spredes?

d.

Skal konkurrenceforholdet bedømmes under hensyn til de varetyper, der er genstand for sammenligningen, og til den måde, hvorpå disse varetyper generelt opfattes, eller skal der ved vurderingen af substitutionsgraden ligeledes tages hensyn til de særlige kendetegn ved den vare, som annoncøren ønsker at markedsføre i den omtvistede reklame, og til det billede, han ønsker at give heraf?

e.

Er de kriterier, der gør det muligt at fastslå, om der er et konkurrenceforhold i artikel 2, nr. 2a's forstand, identiske med de kriterier, der gør det muligt at efterprøve, om sammenligningen opfylder betingelsen i artikel 3a, litra b)?

3)

Følger det af artikel 2, nr. 2a, i direktiv 84/450 (1), sammenholdt med direktivets artikel 3a,

a.

at enhver sammenlignende reklame, der gør det muligt at identificere en varetype, er ulovlig, når angivelsen ikke gør det muligt at identificere en konkurrent eller de varer, han udbyder?

b.

at lovligheden af sammenligningen kun skal undersøges i lyset af andre nationale bestemmelser end dem, der gennemfører direktivets bestemmelser om sammenlignende reklame, hvilket kan føre til en dårligere beskyttelse af forbrugeren eller af virksomheder, der udbyder varetypen, set i forhold til den af annoncøren udbudte vare?

4)

For det tilfælde, at det skal konkluderes, at der er tale om sammenlignende reklame i artikel 2, nr. 2a's forstand, skal det da udledes af direktivets artikel 3a, stk. 1, litra f), at enhver sammenligning, der for så vidt angår varer, der ikke har en oprindelsesbetegnelse, henviser til varer, der har en oprindelsesbetegnelse, er ulovlig?

(1)  Rådets direktiv 84/450/EØF af 10.9.1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250, s. 17), som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 97/55/EF af 6.10.1997 (EFT L 290, s. 18).

Top