Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/322/15

    UK-Edinburgh: Ruteflyvning — I medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 giver Det Forenede Kongerige følgende i udbud: Ruteflyvning mellem Glasgow og Barra (Skotland) EØS-relevant tekst

    EUT C 322 af 17.12.2005, p. 26–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    17.12.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 322/26


    UK-Edinburgh: Ruteflyvning

    I medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 giver Det Forenede Kongerige følgende i udbud: Ruteflyvning mellem Glasgow og Barra (Skotland)

    (2005/C 322/15)

    (EØS-relevant tekst)

    1.   Indledning: I medfør af bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23.7.1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet, har Det Forenede Kongerige besluttet at indføre forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning mellem Glasgow og Barra. De nærmere bestemmelser for denne forsyningspligt er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 387/06 af 21.12.1996 og ændret ved De Europæiske Fællesskabers Tidende C 355/04 af 8.12.1999, C 310/08 af 13.12.2002, Den Europæiske Unions Tidende C 278/06 af 19.11.2003 og C 321 af 16.12.2005.

    Hvis der den 1.3.2006 ikke er noget luftfartsselskab, der har påbegyndt eller er i færd med at påbegynde ruteflyvning mellem Glasgow og Barra i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste og uden at anmode om økonomisk kompensation, har Det Forenede Kongerige i medfør af proceduren i artikel 4, stk. 1, litra d), i ovennævnte forordning besluttet fortsat at begrænse adgangen til et enkelt luftfartsselskab for ruten og - efter udbud - at give luftfartsselskabet retten til at beflyve ruten fra den 1.4.2006.

    2.   Følgende gives i udbud: Ruteflyvning mellem Glasgow og Barra fra den 1.4.2006 i henhold til forpligtelse til offentlig tjeneste som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 387/06 af 21.12.1996 og ændret ved De Europæiske Fællesskabers Tidende C 355/04 af 8.12.1999, C 310/08 af 13.12.2002, Den Europæiske Unions Tidende C 278/06 af 19.11.2003 og C 321 af 16.12.2005.

    3.   Følgende kan deltage: Alle luftfartsselskaber, som har en gyldig tilladelse udstedt af en medlemsstat i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23.7.1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber. Ruteflyvningen er underlagt den civile luftfartsmyndigheds (CAA's) regler.

    4.   Udbudsprocedure: Udbuddet sker i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), e), f), g), h), og i), i forordning (EØF) nr. 2408/92.

    5.   Udbudsdokumenter, kvalifikationer, mv.: Samtlige udbudsdokumenter, herunder formular til indgivelse af bud, tekniske specifikationer, kontraktvilkår samt ordlyden af forpligtelse til offentlig tjeneste, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 387/06 af 21.12.1996 og ændret ved De Europæiske Fællesskabers Tidende C 355/04 af 8.12.1999, C 310/08 af 13.12.2002, Den Europæiske Unions Tidende C 278/06 af 19.11.2003 og C 321 af 16.12.2005, kan rekvireres gratis hos den ordregivende myndighed:

    Scottish Executive Enterprise, Transport and Lifelong Learning Department, Transport Division 2/2, Victoria Quay, Edinburgh EH6 6QQ, United Kingdom. Tlf. 0044 131 244 08 54. Fax 0044 131 244 08 71. (Contact: Grace McGuire, SEETLLD - Transport Division 2/2).

    Tilbudsmaterialet skal indeholde dokumentation for luftfartsselskabets økonomiske situation (herunder årsberetninger, reviderede regnskaber, omsætning og overskud før skat for de sidste tre år), dokumentation for tidligere erfaring og tekniske forudsætninger for at kunne levere de beskrevne ydelser. Den ordregivende myndighed forbeholder sig ret til at rekvirere yderligere oplysninger om ansøgernes finansielle og tekniske ressourcer og formåen.

    Bud angives i pund sterling, og al dokumentation skal være på engelsk. Kontrakten vil være underlagt skotsk lovgivning, og de skotske domstole har enekompetence til at behandle tvivlsspørgsmål vedrørende kontrakten.

    6.   Økonomisk kompensation: Kompensationsbeløbet for beflyvningen skal klart fremgå af de indgivne bud for en periode på 3 år at regne fra driftens begyndelse (opgjort på årsbasis). Kompensationsbeløbet beregnes i henhold til specifikationerne. Det fastsatte maksimumsbeløb kan kun revideres, hvis der sker uforudsete ændringer i driftsbetingelserne.

    Kontrakten tildeles af den skotske regering. Alle udbetalinger sker i pund sterling.

    7.   Kontraktens varighed, ændring og opsigelse: Kontrakten gælder for 3 år fra den 1.4.2006 og udløber den 31.3.2009. Ændring eller opsigelse af kontrakten skal ske i overensstemmelse med kontraktvilkårene. Afvigelser fra den planlagte drift tillades kun efter aftale med den ordregivende myndighed.

    8.   Sanktioner ved misligholdelse af kontrakten: Hvis luftfartsselskabet aflyser en afgang af en hvilken som helst grund, kan den skotske regering reducere det angivne maksimumsbeløb forholdsmæssigt efter driftens reelle varighed, jf. ovenstående. Dog vil det angivne maksimumsbeløb ikke blive reduceret, hvis aflysningen skyldes en af følgende omstændigheder og ikke direkte kan henføres til luftfartsselskabet:

    vejr- eller tidevandsforhold

    lufthavnenes lukning

    sikkerhedsgrunde

    strejker

    hensyn til flysikkerheden.

    I overensstemmelse med kontraktvilkårene kræves der desuden en forklaring på aflysningen fra luftfartsselskabet.

    9.   Frist for indgivelse af bud: 1 måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse.

    10.   Fremgangsmåde ved indgivelse af bud: Buddene sendes til adressen i punkt 5. Buddene åbnes af dertil udpegede ansatte i Scottish Executive's Enterprise, Transport and Lifelong Learning Department og Procurement and Commercial Services Division at the Scottish Executive.

    11.   Udbuddets gyldighed: Gyldigheden af dette bud er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 underkastet den betingelse, at intet luftfartsselskab før den 1.3.2006 har forelagt et program for at beflyve den pågældende rute fra og med den 1.4.2006 i overensstemmelse med den ændrede forpligtelse til offentlig tjeneste uden at anmode om økonomisk kompensation.


    Top