Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/296/59

Sag T-338/05: Sag anlagt den 9. september 2005 — Claudel/Revisionsretten

EUT C 296 af 26.11.2005, p. 27–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

26.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/27


Sag anlagt den 9. september 2005 — Claudel/Revisionsretten

(Sag T-338/05)

(2005/C 296/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Raymond Claudel (Merl, Luxembourg) [ved: avocat E. Boigelot]

Sagsøgt: Den Europæiske Revisionsret

Sagsøgerens påstande

Annullation af Den Europæiske Revisionsrets afgørelse af 11. november 2004 (DEC 183/04/DEF) for så vidt angår afgørelsens punkt 17, d), hvorved det ikke anerkendes, at sagsøgeren siden den 30. april 2004 har varetaget stillingen som kontorchef.

Sagsøgeren tilkendes en godtgørelse for økonomisk og ikke-økonomisk skade, som efter billighed fastsættes til 5 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse af beløbet under sagen.

Revisionsretten tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er tjenestemand ved Revisionsretten og ansvarlig for Afdelingen for Forbindelserne Udadtil. Han har med søgsmålet anfægtet Revisionsrettens afgørelse, for så vidt som det ikke herved anerkendes, at han varetager stillingen som kontorchef, og for så vidt som han som følge heraf ikke indrømmes den lønforhøjelse, der er fastsat i vedtægtens artikel 44, som ændret efter den 1. maj 2004.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at artikel 44 og 7 i vedtægtens bilag XIII er tilsidesat, samt at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved kvalificeringen af hans stilling. Han har ligeledes anført, at der er sket tilsidesættelse af begrundelsespligten, af princippet om ligebehandling, af omsorgspligten samt af princippet om god forvaltningsskik. Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om erstatning for det tab, han angiveligt har lidt.


Top