EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/182/03

Domstolens dom (Store Afdeling) af 31. maj 2005 i sag C-438/02, i straffesagen mod Krister Hanner (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Stockholms tingsrätt) (Artikel 28 EF, 31 EF, 43 EF og 86, stk. 2, EF — markedsføring af lægemidler — detailhandleres etablering — statsligt monopol på detailhandel med lægemidler — virksomhed, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse)

EUT C 182 af 23.7.2005, p. 2–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

23.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/2


DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 31. maj 2005

i sag C-438/02, i straffesagen mod Krister Hanner (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Stockholms tingsrätt) (1)

(Artikel 28 EF, 31 EF, 43 EF og 86, stk. 2, EF - markedsføring af lægemidler - detailhandleres etablering - statsligt monopol på detailhandel med lægemidler - virksomhed, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse)

(2005/C 182/03)

Processprog: svensk

I sag C-438/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Stockholms tingsrätt (Sverige), ved afgørelse af 29. november 2002, indgået til Domstolen den 4. december 2002, i straffesagen mod Krister Hanner, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann (refererende dommer), C.W.A. Timmermans og A. Rosas samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 31. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 31, stk. 1, EF er til hinder for en ordning, der foreskriver en eneret til detailhandel, der drives efter bestemmelser som dem, der kendetegner den i hovedsagen omtvistede ordning.


(1)  EUT C 31 af 8.2.2003.


Top