Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/171/52

    Sag T-175/05: Sag anlagt den 27. april 2005 af Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel AB, Akzo Nobel Chemicals BV, Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Akzo Nobel Base Chemicals AB og Eka Chemicals AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    EUT C 171 af 9.7.2005, p. 32–32 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    9.7.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 171/32


    Sag anlagt den 27. april 2005 af Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel AB, Akzo Nobel Chemicals BV, Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Akzo Nobel Base Chemicals AB og Eka Chemicals AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    (Sag T-175/05)

    (2005/C 171/52)

    Processprog: engelsk

    Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Akzo Nobel NV, Arnhem (Nederlandene), Akzo Nobel Nederland BV, Arnhem (Nederlandene), Akzo Nobel AB, Stockholm (Sverige), Akzo Nobel Chemicals BV, Amersfoort (Nederlandene), Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Amersfoort (Nederlandene), Akzo Nobel Base Chemicals AB, Skoghall (Sverige), og Eka Chemicals AB, Bohus (Sverige), ved advokaterne C.R.A. Swaak og A. Kayhko.

    Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

    I henhold til artikel 230 EF prøves lovligheden af Kommissionens beslutning K(2004)4876 endelig udg.

    Den anfægtede beslutning annulleres i henhold til artikel 231 EF

    Subsidiært, bødens størrelse nedsættes.

    Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sine egne omkostninger og sagsøgerens omkostninger i denne sag.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

    Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning af 19. januar 2005 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 — MCAA), hvori det fastslås, at sagsøgerne har været impliceret i et kompleks af aftaler og samordnet praksis, der består i fastsættelse af priser, opdeling af markeder og aftaler om aktioner mod konkurrenter i sektoren for monochloreddikesyre i EØS, og hvorved der pålægges sagsøgerne en bøde.

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne påberåbt sig åbenbart fejlskøn og tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1), ved at Kommissionen med urette også tilregnede Akzo Nobel NV, det øverste holdingselskab i Akzo Nobel-koncernen, samt Akzo Nobel AB ansvaret for overtrædelsen. Ifølge sagsøgerne havde Akzo Nobel NV ikke en afgørende indflydelse på sine datterselskabers forretningspolitik.

    Sagsøgerne har endvidere anført, at størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgerne i fællesskab og hver især, for de svenske selskaber i MCAA overskrider den grænse på 10 % af omsætningen, der er fastsat i forordning nr. 1/2003.

    Sagsøgerne har også gjort gældende, at begrundelsespligten i henhold til artikel 253 er tilsidesat.

    Subsidiært har sagsøgerne anført, at Kommissionen har begået forskellige retlige fejl ved beregningen af bøden. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen klassificeret selskaberne fejlagtigt, da den vurderede overtrædelsens grovhed med henblik på fastsættelse af bødens grundbeløb, tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at anvende en fejlagtig multiplikationsfaktor og ligebehandlingsprincippet ved at anvende samarbejdsmeddelelsen af 1996 (2) urigtigt.


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12. 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

    (2)  Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT C 207 af 18.7.1996, s. 4).


    Top