EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2005/143/26
Case C-127/05: Action brought on 21 March 2005 by the Commission of the European Communities against the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland
Sag C-127/05: Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Sag C-127/05: Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
EUT C 143 af 11.6.2005, p. 18–19
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
11.6.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 143/18 |
Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(Sag C-127/05)
(2005/C 143/26)
Processprog: engelsk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 21. marts 2005 anlagt sag mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M.-J. Jonczy og N. Yerrell, Kommissionens Juridiske Tjeneste.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1), idet det har begrænset arbejdsgiverens pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet, til at være en pligt til sikring heraf »så vidt det med rimelighed er muligt«. |
|
2. |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Kommissionens klagepunkt udspringer af Section 2(1) i Health and Safety at Work Act 1974, hvori det er fastsat, at det er enhver arbejdsgivers pligt at sikre sine arbejdstageres sundhed, sikkerhed og velbefindende på arbejdet »så vidt det med rimelighed er muligt«. Kommissionen mener, at denne præcisering af arbejdsgivernes pligt er uforenelig med artikel 5, stk. 1 og 4, i direktiv 89/391/EØF (herefter »direktivet«).
Kommissionen har gjort følgende anbringender gældende:
|
i) |
Artikel 5, stk. 1, pålægger arbejdsgiveren ansvar i forhold til enhver begivenhed, som er til skade for hans arbejdstageres sundhed eller sikkerhed, medmindre de helt særlige omstændigheder i artikel 5, stk. 4, kan påberåbes. |
|
ii) |
Dette bekræftes blandt andet af direktivets tilblivelseshistorie og fællesskabslovgivers udtrykkelige afvisning af at inddrage en »så vidt det med rimelighed er muligt«-klausul. |
|
iii) |
Det Forenede Kongeriges lovgivning (som fortolket af de nationale domstole) tillader derimod arbejdsgiveren at undslå sig dette ansvar, hvis han kan bevise, at tabet forbundet med at træffe yderligere foranstaltninger — hvad enten det er i penge, tid eller anstrengelser — ville være helt uforholdsmæssig i forhold til risikoen. |
|
iv) |
Denne afvejning foretages tilsyneladende af de nationale domstole i alle tilfælde og ikke kun i de særlige situationer, der falder ind under direktivets artikel 5, stk. 4. |
|
v) |
Vurderingen af, hvad der er med »rimelighed er muligt«, gør det endvidere muligt at inddrage hensyn til omkostningerne (i økonomisk forstand) for arbejdsgiveren, hvilket er strid med direktivets artikel 5, stk. 4, set i lyset af 13. betragtning hertil. |
(1) EFT L 183, s. 1.