This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2005/006/52
Case C-452/04: Reference for a preliminary ruling by the Verwaltungsgericht, Frankfurt am Main by order of that court of 11 October 2004 in the case of Fidium Finanz AG against Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht
Sag C-452/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. oktober 2004 af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main i sagen Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht
Sag C-452/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. oktober 2004 af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main i sagen Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht
EUT C 6 af 8.1.2005, p. 28–29
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
8.1.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 6/28 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. oktober 2004 af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main i sagen Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht
(Sag C-452/04)
(2005/C 6/52)
Processprog: tysk
Ved kendelse afsagt den 11. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 27. oktober 2004, har Verwaltungsgericht Frankfurt am Main i sagen Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
1) |
Kan en virksomhed, der har hjemsted i en stat uden for Den Europæiske Union, konkret i Schweiz, påberåbe sig princippet om frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 56 EF for så vidt angår erhvervsmæssig ydelse af lån til indbyggere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, konkret Forbundsrepublikken Tyskland, over for denne medlemsstat og over for foranstaltninger, som er truffet af dennes myndigheder eller retsinstanser, eller er formidling, indrømmelse og afvikling af sådanne finansielle tjenesteydelser alene omfattet af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 f. EF? |
2) |
Kan en virksomhed, der har hjemsted i en stat uden for Den Europæiske Union, påberåbe sig princippet om frie kapitalbevægelser i artikel 56 EF, såfremt dens virksomhed består i erhvervsmæssigt eller helt overvejende at yde lån til indbyggere, der har bopæl inden for Den Europæiske Union, når virksomheden har hjemsted i et land, hvor det hverken er en betingelse for etablering eller drift en sådan forretningsvirksomhed, at der er opnået forudgående godkendelse hertil fra en statslig myndighed i dette land, eller at der føres et løbende tilsyn med dens virksomhed svarende til, hvad der er sædvanligt for kreditinstitutter inden for Den Europæiske Union, og konkret i Forbundsrepublikken Tyskland, eller er en påberåbelse af princippet om frie kapitalbevægelser i en sådan situation udtryk for et retsmisbrug? Kan en sådan virksomhed i relation til fællesskabsretten behandles på samme måde som personer og virksomheder, der er etableret i den pågældende medlemsstat for så vidt angår krav om godkendelse, uanset at den ikke har hjemsted i denne medlemsstat og heller ikke har filialer der? |
3) |
Udgør en ordning, hvorefter erhvervsmæssig långivning, der ydes af en virksomhed med hjemsted i en stat uden for Den Europæiske Union til indbyggere inden for Den Europæiske Union, er undergivet et krav om forudgående godkendelse fra en myndighed i den medlemsstat inden for Den Europæiske Union, hvor låntagerne har bopæl, et indgreb i princippet om frie kapitalbevægelser i artikel 56 EF? Er det herved af betydning, om den uautoriserede lånevirksomhed udgør en straffelovsovertrædelse eller alene en tilsidesættelse af en ordensforskrift? |
4) |
Er det i spørgsmål 3 nævnte krav om forudgående godkendelse begrundet i henhold til artikel 58, stk. 1, litra b), EF, navnlig for så vidt angår
|
5) |
Er udformningen af en godkendelsesordning som den under spørgsmål 3 anførte, der for så vidt er i overensstemmelse med fællesskabsretten, omfattet af artikel 58, stk. 1, litra b), EF, hvorefter det er en afgørende forudsætning for opnåelse af tilladelse, at virksomheden har hovedsæde, eller i hvert fald en filial i den pågældende medlemsstat, navnlig for at
|