Sag anlagt den 29. september 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-418/04)

(2005/C 6/44)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 29. september 2004 anlagt sag mod Irland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Barry Doherty og Michel van Beek, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagen vedrører Irlands manglende opfyldelse af visse forpligtelser, som er fastsat i direktiv 79/409/EØF og direktiv 92/43/EØF. Kommissionen har anført følgende:

Siden 1981 har Irland ikke i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (herefter »fugledirektivet«) udlagt områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de arter, der er nævnt i direktivets bilag I, og af de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter. Dette har to aspekter. For det første har Irland undladt at foretage nogen form for udlægning af bestemte områder (»ikke-udlægning«). For det andet har Irland undladt at foretage en fuldstændig udlægning af andre områder (»delvis udlægning«). I forhold til den geografiske dækning bevirkede kombinationen af ikke-udlægning og delvis udlægning, at Irland havde det næstmindste netværk for særligt beskyttede områder (herefter »SBO«) blandt alle medlemsstater inden tiltrædelserne, der fandt sted den 1. maj 2004.

Irland har ikke indført den nødvendige retlige beskyttelsesordning for SBO'er i overensstemmelse med fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2. Anvendelsesområdet for den relevante irske lovgivning er begrænset til noget, der kunne kaldes forebyggende foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, hvorved det forsøges at håndtere trusler mod levesteder og forstyrrelser af vilde fugle, der forårsages ved menneskelig indgriben. Helt bortset fra de mangler, der er uløseligt forbundet med disse forebyggende foranstaltninger, har Kommissionen anført, at den fornødne retlige beskyttelsesordning, som kræves i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, har et videre anvendelsesområde, og at der til sikring af fuglearters overlevelse og formering i SBO'er kan kræves mere end blot bestræbelser med henblik på at begrænse skadelig menneskelig indgriben.

Der findes en relevant irsk lovgivning vedrørende beskyttelse af levesteder uden for de udlagte SBO'er, men den har ikke den specificitet, som kræves i henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum. Navnlig indeholder den irske lovgivning ingen særlige forpligtelser vedrørende områderne for de vilde fuglearter, som skulle nyde beskyttelse inden for SBO'erne i de områder, som ikke er omfattet af Irlands eksisterende SBO-netværk.

Der er ikke et særligt regelsæt, som gennemfører artikel 4, stk. 4, andet punktum, der bestemmer, at medlemsstater skal »bestræbe sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder« også uden for de udlagte områder. Mange aktiviteter, som ødelægger levesteder, er ikke genstand for nogen form for meningsfuld lovbestemt kontrol.

Direktiv 92/43/EØF (»habitatdirektivet«) skulle have været gennemført den 10. juni 1994. Det betyder, at Irland på eller efter denne dato skulle have gennemført og anvendt artikel 6, stk. 2-4, på alle SBO'er, som er udlagt i henhold til fugedirektivets artikel 4, stk. 1, eller som er godkendt i henhold til samme direktivs artikel 4, stk. 2. Efter Kommissionens opfattelse har Irland ikke gennemført eller anvendt habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

Vedtagelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af fugledirektivets artikel 10 er nødvendig for at sikre, at direktivet er fuldt ud virksomt. Da Irland ikke i de relevante lovbestemmelser har fastsat en forpligtelse til at støtte forskning, har det undladt at gennemføre artikel 10.

(1)  EFT L 103, 25.4.1979, s. 1.

(2)  EFT L 206, 22.7.1992, s. 7.