Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/006/14

    Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2004 i sag C-420/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — ulovlig deponering af affald på lossepladsen »Péra Galini« — direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF — artikel 4 og 9)

    EUT C 6 af 8.1.2005, p. 9–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    8.1.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 6/9


    DOMSTOLENS DOM

    (Første Afdeling)

    af 18. november 2004

    i sag C-420/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

    (Traktatbrud - ulovlig deponering af affald på lossepladsen »Péra Galini« - direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF - artikel 4 og 9)

    (2005/C 6/14)

    Processprog: græsk

    I sag C-420/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 21. november 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Konstantinidis) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: E. Skandalou), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), L. Lenaerts, s. von Bahr og K. Schiemann; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1)

    Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 9 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, idet den har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald deponeret på lossepladsen »Péra Galini«, der ligger i præfekturet Heraklion, nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskers sundhed bringes i fare, eller uden at skabe risiko for vand, luft eller jord eller for fauna og flora eller forårsage gener ved støj eller lugt, og idet den har udstedt en tilladelse til drift af dette anlæg, som ikke indeholder de fornødne oplysninger.

    2)

    Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


    (1)  EUT C 31 af 8.2.2003.


    Top