EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/314/51

Sag T-364/04: Sag anlagt den 9. september 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Information about publishing Official Journal not found, p. 20–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

18.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/20


Sag anlagt den 9. september 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-364/04)

(2004/C 314/51)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. september 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Hellenske Republik ved Ioannis Chalkias og Eleni Svolopoulo, medlemmer af Statens Juridiske Kontor.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Beslutning E 2004/561/EF/16.7.2004 (1) annulleres eller ændres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning udelukkede Kommissionen ved regnskabsafslutningen i henhold til forordning (EØF) 729/70 (2) fra fællesskabsfinansiering ville udgifter, som den Hellenske Republik havde afholdt i frugtsektoren og for dyrepræmier, således at disse udgifter ikke blev anerkendt som retmæssige fællesskabsudgifter og derfor blev pålagt den Hellenske Republik.

Mere konkret vedrørte disse udgifter støtten til ferskenproduktionen i henhold til forordning nr. 2201/96 (3), for hvilke udgifter der blev fratrukket et beløb på grund af manglende overholdelse af minimumsprisen. Den Hellenske Republik har anført, at Kommissionen på dette punkt har anlagt en fejlfortolkning af bestemmelserne i forordning nr. 2201/96 og forordning nr. 504/97 (4), at der foreligger tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og et fejlskøn vedrørende de faktiske omstændigheder.

Kommissionen har endvidere ved den samme beslutning udelukket udgifter, som vedrører støtte til produktion af forarbejdede tomater under henvisning til, at der blev foretaget direkte støttebetalinger til tomatproducentorganisationerne og ikke til forarbejdningsindustrien. Den Hellenske Republik har på dette punkt anført, at der foreligger usædvanlige omstændigheder, navnlig på grund af forarbejdningsindustriers fallit og alvorlige finansielle vanskeligheder, men har hævdet, at Fællesskabet ikke har lidt noget økonomisk tab. Den Hellenske Republik har desuden anført, at der er anlagt et fejlskøn vedrørende de faktiske omstændigheder, og at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, en tilsidesættelse af artikel 7, i forordning nr. 1258/1999 (5), og af artikel 8, i forordning 1663/1995 (6).

Andre udelukkede udgifter vedrører støtte til dyrepræmier. Den Hellenske Republik har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutning på dette punkt og anført, at Kommissionen har befundet sig i en faktisk vildfarelse, har anlagt fejlskøn vedrørende faktiske omstændigheder, ikke har taget hensyn til de relevante kriterier og ikke tilstrækkeligt har begrundet sin afgørelse. Den Hellenske Republik har desuden anført, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.


(1)  EFT L 250 af 16.7.2004, s. 21.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21.4.1970 om finansiering af den fælles landsbrugspolitik (EFT 1970 I, s. 196).

(3)  Rådet forordning (EF) nr. 2201/96 af 28.10.1996 om en fælles markedsordning for forarbejdede frugt- og grøntsager (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 504/97 af 19.3.1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår produktionsstøtte og ordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (EFT L 78, s. 14).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999, 17.5.1999 om finansiering af den fælleslandbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7.7.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158, s. 6).


Top