Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/239/25

    Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2004 i sag T-48/00, Corus UK mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Konkurrence — karteller — markeder for sømløse stålrør — overtrædelsens varighed — bøder)

    EUT C 239 af 25.9.2004, p. 12–12 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    25.9.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 239/12


    DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

    den 8. juli 2004

    i sag T-48/00, Corus UK mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

    (Konkurrence - karteller - markeder for sømløse stålrør - overtrædelsens varighed - bøder)

    (2004/C 239/25)

    Processprog: engelsk

    I sag T-48/00, Corus UK, tidligere British Steel plc, London (Det Forenede Kongerige), ved solicitors J. Pheasant og M. Readings, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: først ved M. Erhart og B. Doherty, herefter ved M. Erhart og A. Whelan, som befuldmægtigede, bistået af barrister N. Khan, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/382/EF af 8. december 1999 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag IV/E-1/35.860-B — Sømløse stålrør) (EFT 2003 L 140, s. 1), eller, subsidiært, om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, N.J. Forwood, og dommerne J. Pirrung og A.W.H. Meij; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 8. juli 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1)

    Artikel 1, stk. 2, i Kommissionens beslutning 2003/382/EF af 8. december 1999 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag IV/E-1/35.860-B – Sømløse stålrør) annulleres, for så vidt som den fastslår, at overtrædelsen, som ifølge denne artikel er begået af sagsøgeren, forelå før den 1. januar 1991.

    2)

    Størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgeren i artikel 4 i beslutning 2003/382, fastsættes til 11 700 000 EUR.

    3)

    Kommissionen frifindes i øvrigt.

    4)

    Sagsøgeren og Kommissionen bærer deres egne omkostninger.


    (1)  EFT C 135 af 13.5.2000.


    Top