»Kan artikel 34 i direktiv 93/38 (1) EF (eller den tilsvarende artikel 36 EF i direktiv 92/50 (2)) lovligt fortolkes således, at den indeholder en elastisk regulering, hvorefter den ordregivende myndighed har mulighed for ved tilslag efter metoden om det økonomisk mest fordelagtige bud at fastlægge kriterierne generelt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne og således overlade det til bedømmelsesudvalget eventuelt at fastsætte påkrævede specificeringer og/eller supplement til disse kriterier, der ganske vist skal finde sted før åbning af kuverterne med buddene og ikke må indføre nye kriterier til kriterierne i bekendtgørelsen, eller skal denne forskrift tværtimod anses for en strikt regel, hvorefter den ordregivende myndighed analytisk skal fastlægge udbudskriterierne før den egentlige udvælgelse eller opfordringen i bekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne, og i klart forståelig form, hvorefter alle efterfølgende specificeringer og/eller supplementer eller indførelse af underposter eller underopdelinger ved pointtildelingen er ulovlige, fordi enhver angivelse af tilslagskriterierne af transparensgrunde skal indeholdes i bekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne?

Kan da fortolkningspraksis ved Consiglio di Stato, hvorefter bedømmelsesudvalget lovligt kan gribe ind ved at supplere kriterierne inden åbning af kuverterne med buddene, bedømmes som retmæssig i lyset af fællesskabsretten?

Tillige spørges: »Er det, såfremt man opfatter den tvivlsomme forskrift som en elastisk lovbestemmelse på grund af adverbiet «mest, lovligt, at den ordregivende myndighed opstiller en specificering, som for et tilslagskriterium (in concreto: tilrettelæggelse og understøttende indretninger) forudser tildeling af point efter et frit skøn udøvet af den ordregivende myndighed med henvisning til en omfattende række af kriterier, som ikke er rangordnet ifølge udbudsbekendtgørelsen, således at de delvis forbliver ubestemt, eller forlanger forskriften yderste bestemthed ved formuleringen af kriterierne, hvilket ikke lader sig forene med disses manglende rangorden i udbudsbekendtgørelsen, og kan det, i tilfælde af forskriftens retmæssighed på grund af den antagne elasticitet og den manglende fordring om graduering af alle poster, antages, at, bedømmelsesudvalget selv, såfremt der ikke består en udtrykkelig overdragelse af beføjelser til dette, kan handle med henblik på supplement og specificering (hvilket ganske enkelt løses således, at hver enkelt post, der skal bedømmes efter bekendtgørelsen, tilkendes selvstændig betydning og relativ vægt, idet man i alt tildeler op til 25 point) eller skal man derimod følge specificeringen strikte efter ordlyden, idet pointene tildeles efter en generel bedømmelse af de i specialloven anførte forskellige og komplekse poster?

Videre spørges: Er det efter denne forskrift lovligt generelt at indrømme udvalget til bedømmelse — uafhængigt af formuleringen i udbudsbekendtgørelsen under udbudsproceduren via det økonomisk mest fordelagtige bud, men kun med henblik på kompleksiteten af de poster, der skal bedømmes, beføjelse til generel begrænsning af egne handlinger ved specificering af parameteret til anvendelse af de i bekendtgørelsen fastlagte kriterier, og kan denne beføjelse for udvalget udøves på den måde, at der — naturligvis stedse før åbning af kuverterne — indføres underposter eller en underopdelt pointtildeling, eller således, at man ganske enkelt bestemmer mere specifikke kriterier for anvendelsen af de generelt angivne kriterier i bekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne?