EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/217/26

Sag C-259/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 26. maj 2004 af High Court of Justice, den udpegede dommer som bestemt af Lord Chancellor i medfør af section 76 i The Trade Marks Act 1994, vedrørende afgørelser truffet af varemærkemyndigheden i sagen Elizabeth Emanuel mod Continental Shelf 128 Ltd

EUT C 217 af 28.8.2004, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

28.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 26. maj 2004 af High Court of Justice, den udpegede dommer som bestemt af Lord Chancellor i medfør af section 76 i The Trade Marks Act 1994, vedrørende afgørelser truffet af varemærkemyndigheden i sagen Elizabeth Emanuel mod Continental Shelf 128 Ltd

(Sag C-259/04)

(2004/C 217/26)

Ved kendelse afsagt den 26. maj 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 16. juni 2004, har High Court of Justice, den udpegede dommer som bestemt af Lord Chancellor i medfør af section 76 i The Trade Marks Act 1994, vedrørende afgørelser truffet af varemærkemyndigheden i sagen Elizabeth Emanuel mod Continental Shelf 128 Ltd forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

ARTIKEL 3, STK. 1, LITRA g), I RÅDETS DIREKTIV 89/104 (1)

1.

Er et varemærke egnet til at vildlede offentligheden og udelukket fra registrering i henhold til artikel 3, stk. 1, litra g), under følgende omstændigheder:

a)

den goodwill, der er knyttet til varemærket, er blevet overdraget sammen med virksomheden, der fremstiller de varer, som varemærket er knyttet til

b)

forud for overdragelsen angav varemærket over for en betydelig del af den relevante kundekreds, at en bestemt person medvirkede i designet eller skabelsen af de varer, som varemærket anvendtes for

c)

efter overdragelsen indleverede erhververen en ansøgning om registrering af varemærket

d)

på ansøgningstidspunktet havde en betydelig del af den relevante kundekreds den fejlagtige opfattelse, at brugen af varemærket angav, at denne bestemte person fortsat medvirkede i designet eller skabelsen af de varer, som varemærket anvendtes for, og denne opfattelse kunne påvirke denne del af offentlighedens adfærd i en købssituation?

2.

Hvis svaret på spørgsmål 1 ikke er ubetinget bekræftende, hvilke andre forhold skal så tages i betragtning ved vurderingen af, om et varemærke er egnet til at vildlede offentligheden og udelukket fra registrering i henhold til artikel 3, stk. 1, litra g), og er det navnlig relevant, at risikoen for vildledning sandsynligvis vil blive mindre med tiden?

ARTIKEL 12, STK. 2, LITRA b), I RÅDETS DIREKTIV 89/104

3.

Er et registreret varemærke egnet til at vildlede offentligheden som følge af den brug, der af mærkeindehaveren eller med dennes samtykke gøres af mærket, således at det kan fortabes i henhold til artikel 12, stk. 2, litra b), under følgende omstændigheder:

a)

det registrerede varemærke og den tilknyttede goodwill er overdraget sammen med virksomheden, der fremstiller de varer, som varemærket er knyttet til

b)

forud for overdragelsen angav varemærket over for en betydelig del af den relevante kundekreds, at en bestemt person medvirkede i designet eller skabelsen af de varer, som varemærket anvendtes for

c)

efter overdragelsen blev der indleveret en anmodning om fortabelse af det registrerede varemærke

d)

på tidspunktet for denne anmodning havde en betydelig del af den relevante kundekreds den fejlagtige opfattelse, at brugen af varemærket angav, at denne bestemte person fortsat medvirkede i designet eller skabelsen af de varer, som varemærket anvendtes for, og denne opfattelse kunne påvirke denne del af offentlighedens adfærd i en købssituation?

4.

Hvis svaret på spørgsmål 3 ikke er ubetinget bekræftende, hvilke andre forhold skal så tages i betragtning ved vurderingen af, om et registreret varemærke er egnet til at vildlede offentligheden som følge af den brug, der af mærkeindehaveren eller med dennes samtykke gøres af mærket, således at det kan fortabes i henhold til artikel 12, stk. 2, litra b), og er det navnlig relevant, at risikoen for vildledning sandsynligvis vil blive mindre med tiden?


(1)  Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1-7.


Top