Sag anlagt den 23. marts 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Danmark

(Sag C-150/04)

(2004/C 190/06)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. marts 2004 anlagt sag mod Kongeriget Danmark af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved R. Lyal og S. Tams som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den danske lovgivning vedrørende navnlig fradrag for indbetalinger til livsforsikringer og pensioner er i strid med EF-traktatens bestemmelser vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser, den frie bevægelighed for arbejdstagere og den frie etableringsret samt den frie bevægelighed for kapital og kan ikke retfærdiggøres i tvingende almene hensyn som fastlagt i Domstolens praksis.

Den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 EF)

Den manglende adgang til fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger har til følge at afholde forsikringstagere, der er hjemmehørende i Danmark, fra at oprette pensionsordninger i pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater end Danmark. Udenlandske pensionsinstitutter udelukkes de facto fra at udbyde deres tjenesteydelser på det danske marked. Etableringskravet udgør således en begrænsning af retten til frit at levere tjenesteydelser fra andre medlemsstater til Danmark.

Den frie bevægelighed for arbejdstagere og den frie etableringsret (artiklerne 39 og 43 EF

De danske regler, hvorefter indbetalinger til udenlandske pensionsordninger ikke er fradragsberettigede, rammer navnlig vandrende arbejdstagere og selvstændige fra andre medlemsstater. Arbejdstagere og selvstændige, der flytter til Danmark, og som allerede har oprettet pensionsordninger in andre medlemsstater, vil være nødt til at indgå nye pensionsordninger med pensionsinstitutter etableret i Danmark for at opnå de samme skattefordele, som tilkommer arbejdstagere, som har oprettet pensionsordninger i Danmark.

Den frie bevægelighed for kapital (artikel 56 EF)

Kravet om, at pensionsinstitutter skal være etableret i Danmark, som forudsætning for at de forsikrede kan opnå skattelettelser, vil afholde forsikringstagere fra at oprette pensionsordninger i pensionsinstitutter etableret i andre medlemsstater. De danske bestemmelser indebærer således hindring for de frie kapitalbevægelser i form af ind- og udbetalinger i forbindelse med pensionsordninger.

Tvingende almene hensyn

Hensynet til at sikre effektiv skattekontrol, som den danske regering har fremført, kan ikke begrunde de danske fradragsbestemmelser, som udgør en hindring for de ovennævnte friheder. Bestemmelserne er i strid med proportionalitetsprincippet, da effektiv skattekontrol og forebyggelse af skatteunddragelse kan sikres ved foranstaltninger, der er mindre restriktive end de danske regler, som for eksempel, at afkræve den skattepligtige de nødvendige oplysninger som betingelse for at opnå skattefradrag eller at samarbejde med skattemyndighederne i andre medlemsstater i overensstemmelse med Rådets direktiv 77/799/EØF (1), af 19. december 1977, om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og indirekte skatter.

Domstolens retspraksis anerkender, at sammenhængen i et skattesystem kræver, at medlemsstaten, såfremt den skal anerkende fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger, der er betalt i en anden medlemsstat, kan beskatte de beløb, der udbetales fra pensionsordningerne.

Sammenhængen skal imidlertid foreligge i tilknytning til den enkelte skattepligtige person og der skal være en snæver sammenhæng mellem fradragsret for indbetalinger og beskatning af udbetalinger.

En symmetri mellem den skattemæssige behandling af indbetalinger og udbetalinger for både indenlandske og udenlandske ordninger, derved at der for indenlandske ordninger er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, mens udbetalingerne beskattes og der for udenlandske ordninger ikke er fradragsret, men til gengæld ikke beskatning af udbetalingerne er, efter Kommissionens opfattelse, ikke tilstrækkelig.

Den skattefordel, som indrømmes pensionsordninger oprettet i indenlandske pensionsinstitutter, består først og fremmest i en udskydelse af beskatningen af beløb svarende til pensionsindbetalingerne. Udskydelse af beskatningen indebærer, at indenlandske pensionsordninger er særlig attraktive, også selvom udbetalingerne beskattes senere. For udenlandske pensionsordninger opvejer det forhold, at der er symmetri i beskatningen, på ingen måde den manglende skattefordel.

Danmark bør anerkende, at pensionsordninger oprettet i pensionsinstitutter etableret i andre medlemsstater skal være omfattet af de samme skattefordele som indenlandske pensionsordninger. Kun i de tilfælde, hvor Danmark ikke har retten til at beskatte pensionsudbetalinger, kan det være relevant at tage hensynet til sammenhængen i skattesystemet i betragtning. Danmark kan imidlertid beskatte alle pensionsudbetalinger til forsikringstagere, som er hjemmehørende i Danmark, uanset om ordningen er oprettet i Danmark eller i udlandet. Danmark mister kun denne ret, hvis forsikringstageren flytter sin bopæl til et andet land.

Kommissionen finder i øvrigt at den fornødne sammenhæng i det danske skattesystem ikke er godtgjort, derved at Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med en række lande, som indebærer, at sammenhæng i skattesystemet ikke er tilvejebragt i tilknytning til den enkelte skattepligtige person ved en streng sammenhæng mellem fradrag for indbetalinger og beskatning af udbetalinger.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster der følger OECD-modeloverenskomsten sikrer, at pensionsudbetalinger ikke beskattes både i det land, hvor den forsikrede er hjemmehørende, og i det land, hvor pensionsinstituttet er etableret. Det følger af overenskomsterne, at udbetalinger fra pensionsordninger kun kan beskattes i det land, hvor pensionsmodtageren er hjemmehørende. Overenskomsterne indebærer, at Danmark har givet afkald på retten til at beskatte udbetalinger fra pensionsinstitutter etableret i Danmark. Dette gælder, uanset om pensionsindbetalingerne har været fradragsberettigede i Danmark eller ej. Omvendt kan Danmark beskatte alle pensionsudbetalinger til forsikringstagere, som er hjemmehørende i Danmark, selvom indbetalingerne er foretaget i et af de kontraherende lande.

I andre dobbeltbeskatningsoverenskomster findes bestemmelser, som giver forsikringstagere adgang til at fradrage indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. Personer, der flytter til Danmark fra et af disse lande, kan således opretholde deres pensionsordning i hjemlandet og fradrage indbetalinger til ordningerne i skattepligtig indkomst i Danmark. Fradragsbestemmelserne i disse overenskomster viser, at de danske regler om manglende fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger ikke er konsekvente.

(1)  EFT L 336, s. 15