30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/24

1)

Fællesskabsretten er principielt til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter den andel af en pension – der i denne medlemsstat regelmæssigt udbetales til en debitor – hvori der kan foretages udlæg, beregnes ved, at den indkomstskat, der bliver indeholdt som kildeskat i denne stat, fratrækkes pensionen, mens der ved beregningen af den andel af pensionen, hvori der kan gøres udlæg, overhovedet ikke tages hensyn til den skat, som modtageren af en sådan pension efterfølgende skal betale af pensionen i den medlemsstat, hvor han bor.

2)

Derimod er fællesskabsretten ikke til hinder for en sådan national lovgivning, hvis den foreskriver, at der tages et sådant hensyn, men stiller som betingelse herfor, at debitor dokumenterer, at han faktisk har betalt eller inden for en fastsat frist skal betale et bestemt beløb i indkomstskat i den medlemsstat, hvor han bor. Dette gælder imidlertid kun for så vidt som, for det første, den berørte debitors ret til at opnå, at der tages et sådant hensyn, fremgår tydeligt af den nævnte lovgivning, og, for det andet, betingelserne for, at der tages et sådant hensyn, sikrer den pågældende ret til på årsbasis at opnå en justering af den andel af hans pension, hvori der kan gøres udlæg, i samme omfang, som hvis skatten var blevet indeholdt som kildeskat i den medlemsstat, der har udstedt lovgivningen, og, for det tredje, de nævnte betingelser ikke bevirker, at udøvelsen af denne ret bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig.