Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/118/31

    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 29. april 2004 i de forenede sager C-487/01 og C-7/02, Gemeente Leusden (sag C-487/01) og Holin Groep BV cs (sag C-7/02 mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (Omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem — artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF — fradrag for indgående afgift — ændring af nationale bestemmelser, hvorved retten til at vælge at erlægge afgift i tilfælde af udlejning af fast ejendom ophæves — berigtigelse af fradrag — anvendelse på løbende aftaler)

    EUT C 118 af 30.4.2004, p. 18–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    30.4.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 118/18


    DOMSTOLENS DOM

    (Femte Afdeling)

    af 29. april 2004

    i de forenede sager C-487/01 og C-7/02, Gemeente Leusden (sag C-487/01) og Holin Groep BV cs (sag C-7/02 mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (1)

    (Omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF - fradrag for indgående afgift - ændring af nationale bestemmelser, hvorved retten til at vælge at erlægge afgift i tilfælde af udlejning af fast ejendom ophæves - berigtigelse af fradrag - anvendelse på løbende aftaler)

    (2004/C 118/31)

    Processprog: nederlandsk

    I de forenede sager C-487/01 og C-7/02, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Gemeente Leusden (sag C-487/01) og Holin Groep BV cs (sag C-7/02) mod Staatssecretaris van Financiën, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 7, litra a), artikel 11, punkt A, stk. 1, litra b), artikel 17 og artikel 20, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), samt af visse almindelige fællesskabsretlige principper, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af P. Jann som fungerende formand for Femte Afdeling og dommerne A. Rosas (refererende dommer) og S. von Bahr, generaladvokat: A. Tizzano, justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 29. april 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1)

    Artikel 17 og 20 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, fortolket i overensstemmelse med principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og om retssikkerhed, er ikke til hinder for, at en medlemsstat ophæver retten til at vælge at erlægge afgift i tilfælde af udlejning af fast ejendom, med den konsekvens, at der i henhold til artikel 20 i sjette direktiv 77/388 foretages en berigtigelse af fradrag foretaget af investeringsgoder i form af fast ejendom, som udlejes.

    Såfremt en medlemsstat ophæver retten til at vælge at erlægge afgift i tilfælde af udlejning af fast ejendom, påhviler det denne medlemsstat ved fastsættelsen af de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af lovændringen at tage hensyn til de afgiftspligtiges berettigede forventning. Ophævelsen af den retstilstand, som en momspligtig person har kunnet drage fordel af med henblik på at betale mindre i afgifter, uden at dette udgør et misbrug, kan dog ikke i sig selv tilsidesætte en berettiget forventning, som bygger på fællesskabsretten.

    2)

    Artikel 5, stk. 7, litra a), i sjette direktiv 77/388 vedrører den afgiftspligtiges udtagelse af et gode til brug for sin virksomhed og ikke en lovændring, som ophæver retten til at vælge at erlægge afgift af en økonomisk transaktion, som i princippet er afgiftsfritaget.


    (1)  EFT C 44 af 16.2.2002 og

    EFT C 109 af 4.5.2002.


    Top