92003E0877

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0877/03

af Jean Lambert (Verts/ALE) til Kommissionen

(21. marts 2003)

Om: Kommissionens dokument STAR 21 Strategic Aerospace Review for the 21st Century

I Kommissionens dokument STAR 21 Strategic Aerospace Review for the 21st Century, der blev offentliggjort i juli 2002, behandles fremtiden for luftfartssektoren i EU. Tilsyneladende kombinerer dokumentet både civil og militær rumudvikling, hvilket for mange EU-borgere er en foruroligende mangel.

- Hvilke planer har Kommissionen om at offentliggøre forskellige strategier for militær og civil udvikling, således at der kan foretages en klar sondring?

- Agter Kommissionen i fremtiden i højere grad at tage hensyn til samfundsinteresser i forbindelse med spørgsmålene, eftersom STAR 21-programmet var baseret på industrielle prognoser?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

(6. maj 2003)

Som Kommissionen anførte i sin besvarelse af skriftlig forespørgsel E-3536/02 og E-3537/02 af Christopher Huhne(1), deltog medlemmerne af Den Rådgivende Gruppe vedrørende Luft- og Rumfartsindustrien som enkeltpersoner. Som følge deraf repræsenterer STAR 21-rapporten Den Rådgivende Gruppes samlede synspunkter og er ikke et kommissionsdokument. Kommissionen betragter alligevel rapporten som et vigtigt bidrag til arbejdet med at forbedre de politiske og lovgivningsmæssige rammer for den europæiske luft- og rumfartsindustri og tilskynder alle berørte parter til at drøfte STAR 21-anbefalingerne.

Hvad angår sondringen mellem civile og militære programmer, noterer Kommissionen sig, at Den Rådgivende Gruppe under beskrivelsen af de særlige kendetegn ved luft- og rumfartsindustrien fremhæver, at de civile og militære produkter komplementerer hinanden, idet de deler mange af de samme færdigheder og teknologier, selv om de opfylder behovene på to meget forskellige markeder, som begge har stor økonomisk betydning.

Rumteknologi er et særligt segment, hvor den vigtigste udvikling på alle nøgleområder (løfteraketter, jordobservation, navigation og telekommunikation) potentielt kan anvendes på både det civile område og i forsvarssektoren. Rumfartsindustrien er derfor i høj grad en sektor, der fører til mange anvendelser. Som et eksempel af nyere dato kan nævnes de af det amerikanske militær udviklede raketteknologier (Delta 4 og Atlas 5), der forventes at blive anvendt til at udbyde en lang række opsendelsestjenester på det kommercielle marked. En lignende udvikling har fundet sted i Rusland. Europas kommercielle Ariane-system nyder derimod ikke godt af sådanne forsvarsinvesteringer.

Disse spørgsmål er sammen med andre emner igen taget op i Kommissionens grønbog fra januar 2003 om europæisk rumpolitik(2). Dette dokument, der er udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation, har til formål at igangsætte en bred høringsproces, der skal fortsætte indtil slutningen af maj 2003. På grundlag af resultaterne heraf vil Kommissionen inden udgangen af 2003 forelægge sine konklusioner i form af en hvidbog om rumfart.

Den 11. marts 2003 vedtog Kommissionen en meddelelse (Europæisk forsvar industri- og markedsspørgsmål(3)), hvor den kommer nærmere ind på forsvarsrelaterede spørgsmål. Det understreges, at omkostningseffektivitet i forbindelse med forsvarsudgifter, opretholdelse af et konkurrencedygtigt forsvarsmæssigt og teknologisk industrielt grundlag, bedre adgang for EU-fremstillede varer til tredjelandes markeder, moralske og retfærdige principper i våbenhandelen, leveringssikkerhed og behovet for at respektere medlemsstaternes beføjelser inden for dette følsomme område alle er vigtige overvejelser ved fastlæggelsen af en rustningspolitik. Parlamentet havde i en beslutning af 10. april 2002 opfordret Kommissionen til at tage disse emner op.

Ved at foreslå foranstaltninger til støtte for oprettelsen af et sådant europæisk marked for forsvarsmateriel søger Kommissionen at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, der styrer behandlingen af våbenindustrien i EU. Inden for forskning i global sikkerhed vil Kommissionen desuden opfordre medlemsstaterne, industrien og forskersamfundet til at hjælpe med at kortlægge fælles behov og gruppere knowhow og investeringer, så der i fællesskab kan udvikles teknologier, som kan få stor betydning for EU's sikkerhed på længere sigt. Kommissionen ser frem til de øvrige institutioners reaktioner på disse spørgsmål.

(1) EUT C 137 E af 12.6.2003, s. 224.

(2) KOM(2003) 17 endelig udg.

(3) KOM(2003) 113 endelig udg.