This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E000588
WRITTEN QUESTION E-0588/03 by Miquel Mayol i Raynal (Verts/ALE) to the Council. Freedom of association in Romania.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0588/03 af Miquel Mayol i Raynal (Verts/ALE) til Rådet. Foreningsfrihed i Rumænien.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0588/03 af Miquel Mayol i Raynal (Verts/ALE) til Rådet. Foreningsfrihed i Rumænien.
EUT C 280E af 21.11.2003, p. 69–69
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0588/03 af Miquel Mayol i Raynal (Verts/ALE) til Rådet. Foreningsfrihed i Rumænien.
EU-Tidende nr. 280 E af 21/11/2003 s. 0069 - 0069
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0588/03 af Miquel Mayol i Raynal (Verts/ALE) til Rådet (28. februar 2003) Om: Foreningsfrihed i Rumænien Efter Kommissionens svar af 27. juni 2002 på skriftlig forespørgsel E-1377/02(1), hvori Kommissionen udtaler, at foreningsfriheden er omfattet af Københavnskriterierne, er der sket en ny udvikling i den pågældende sag i Rumænien. Appelretten i Bukarest har for kort tid siden stadfæstet afgørelsen om at nægte at anerkende det første regionale parti i Rumænien, Liga Transilvania-Banat. Appelretten har bl.a. erklæret, at regionalisme og subsidiaritet er principper, som strider imod den rumænske stats enhed og udelelighed. Er forbuddet af et demokratisk politisk parti foreneligt med ånden i de kriterier for tiltrædelse, som blev fastlagt i København? Agter Rådet at bede de rumænske myndigheder om en forklaring? (1) EFT C 28 E af 6.2.2003, s. 100. Svar (22. juli 2003) Rådet minder det ærede parlamentsmedlem om, at i henhold til EU-traktatens artikel 49 kan enhver europæisk stat, som overholder principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, ansøge om at blive medlem af EU. Rådet lægger derfor den allerstørste vægt på, at kandidatlandene overholder de demokratiske principper, retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Med hensyn til Rumænien noterer Rådet sig, at Kommissionens periodiske rapport for år 2000 om Rumæniens fremskridt i retning af tiltrædelse konkluderede, at Rumænien generelt set fortsat opfylder de politiske Københavnskriterier. I rapporten blev det mere specifikt konstateret, at den rumænske forfatning giver foreningsfrihed og forsamlingsfrihed. Begge disse rettigheder overholdes i praksis. Rådet agter ikke at kommentere en bestemt afgørelse fra en rumænsk domstol, da afgørelsen i henhold til de foreliggende oplysninger kan appelleres yderligere til andre trin i det nationale retssystem og til relevante internationale fora, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvis det viser sig, at de ovennævnte grundlæggende principper er blevet overtrådt, vil Den Europæiske Union specielt i lyset af Københavnskriterierne for tiltrædelse rette de nødvendige henvendelser til de rumænske myndigheder, særligt inden for rammerne af de organer, der er oprettet ved Europaaftalen.