Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E003328

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3328/02 af Toine Manders (ELDR) til Kommissionen. Bedrageri med hævekort.

    EUT C 268E af 7.11.2003, p. 30–31 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92002E3328

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3328/02 af Toine Manders (ELDR) til Kommissionen. Bedrageri med hævekort.

    EU-Tidende nr. 268 E af 07/11/2003 s. 0030 - 0031


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3328/02

    af Toine Manders (ELDR) til Kommissionen

    (25. november 2002)

    Om: Bedrageri med hævekort

    I Nederlandene sker der i øjeblikket tilsyneladende omfattende bedrageri med pinkoder (jf. pressemeddelelse af 18. oktober 2002). Pinkodesvindlere synes at kopiere oplysningerne fra et hævekort ved hjælp af en lille anordning i pengeautomaterne og registrerer derefter disse data på et blankkort. Så snart koden er knækket eller afluret, tømmes ofrenes konti i løbet af kort tid ved hjælp af disse forfalskede kort, mens kontoens intetanende indehaver fortsat er i besiddelse af sit hævekort. Bankerne taler ikke højt om dette forhold af angst for at miste kunder og bedyrer over for kunderne, at de elektroniske betalingsmidler er sikret mod bedrageri.

    Hvad angår finansielle transaktioner, er forbrugerne i vid udstrækning blevet afhængige af elektronisk bankadgang og elektroniske betalingssystemer, og nu er de i fare for at blive ofret. Det stigende antal tilfælde i den senere tid i både indland og udland og de beløb, der tale om, gør en ny politik både ønskelig og nødvendig. Euroens indførelse og aftalen tidligere i år imellem europæiske banker, som gør det muligt gebyrfrit at bruge nationale hævekort over hele Europa, er positive udviklinger i den europæiske pengepolitik, som overskygges af dette bedrageri. Bedrageriet med hævekort skader således den positive virkning af EU-politikken på dette område.

    Elektronisk betaling bidrager i høj grad til gennemførelsen af de indre pengemarked i 2005. Hvis forbrugerne ikke har tillid til elektronisk betaling, vil gennemførelsen af denne aspekt af det indre marked blive kraftigt forstyrret. Situationen i Nederlandene har også konsekvenser på EU-plan, og derved bliver det et europæisk problem, som kræver en entydig europæisk løsning.

    1. Er Kommissionen bekendt med denne situation?

    2. Deler Kommissionen den opfattelse, at det omfattende bedrageri undergraver forbrugerens tillid til elektronisk betaling og derved hæmmer gennemførelsen af det indre pengemarked?

    3. Er Kommissionen rede til i anledning af ovenstående at gribe ind og i bekræftende fald hvordan?

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

    (8. januar 2003)

    1. Kommissionen er klar over den situation, som det ærede medlem beskriver.

    2. Kommissionen er enig i det ærede medlems konklusion. Den beskrevne form for svig, hvor der skabes et falsk blankkort, og hvor pinkoden skaffes på forskellig måde (kig over skulderen, anvendelse af skjult kamera m.m.), forekommer desværre ikke kun i Nederlandene, og den beskrevne fremgangsmåde er velkendt af efterforskere inden for betalingsindustrien og af lovhåndhævende myndigheder.

    For at reducere anvendelsen af falske hævekort har hævekortordninger og banker sat betydelige ressourcer ind på at få indført chipkort i alle medlemsstater og også i mange tredjelande. Dataene på sådanne kort opbevares ikke længere i magnetstriben, men i chippen. Dette gør det meget vanskeligt at kopiere dem. Hævekortordninger og banker har forpligtet sig til, at der skal være indført chipkort i alle medlemsstater i 2005. Den lange frist skyldes, at der skal genudstedes et meget stort antal hævekort, og at udstyr (terminaler, automatiske tællere m.m.) skal udskiftes eller ændres.

    3. Som følge af Parlamentets beslutning nr. C4 0455/98 er Kommissionen nu ved at tage skridt til at få øget sikkerheden omkring betalingstransaktioner. For at forhindre svig og forfalskning i forbindelse med ikke-kontante betalinger vedtog Kommissionen i februar 2001 en treårig handlingsplan til bekæmpelse af svig baseret på partnerskab mellem alle involverede parter. Heri opereres der med 5 hovedområder og 11 hovedforanstaltninger, som Kommissionen og de øvrige parter skal gennemføre. Forbedring af sikkerheden er højeste prioritet i handlingsplanen, der støtter indførelse af det højest mulige, økonomisk bæredygtige sikkerhedsniveau.

    Drøftelse af sikkerhedsspørgsmål, herunder de fremskridt der gøres hen imod indførelse af chipkort i EU, finder regelmæssigt sted i EU's Ekspertgruppe til Bekæmpelse af Svig, der er styringsgruppe for implementering af handlingsplanen til bekæmpelse af svig.

    Kommissionen vil i 2003 afholde en konference om sikkerheden i forbindelse med betalinger i det indre marked, med det formål at give bedre information om sikkerheden i forbindelse med moderne betalingsprodukter og -systemer.

    Ved udgangen af 2003 vil Kommissionen forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af handlingsplanen til bekæmpelse af svig, og om nødvendigt foreslå yderligere foranstaltninger.

    Kommissionens initiativ eEurope Smart Cards omfatter også foranstaltninger, der skal tilskynde finansielle institutioner til at anvende chipkort i betalingsøjemed (understøtter den løsning, der er beskrevet i punkt 2 ovenfor).

    Top