EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E002992

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2992/02 af Rosa Miguélez Ramos (PSE) til Kommissionen. Foranstaltninger til begrænsning af ulykker i fiskeriet.

EUT C 110E af 8.5.2003, p. 145–146 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E2992

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2992/02 af Rosa Miguélez Ramos (PSE) til Kommissionen. Foranstaltninger til begrænsning af ulykker i fiskeriet.

EU-Tidende nr. 110 E af 08/05/2003 s. 0145 - 0146


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2992/02

af Rosa Miguélez Ramos (PSE) til Kommissionen

(23. oktober 2002)

Om: Foranstaltninger til begrænsning af ulykker i fiskeriet

Europa-Parlamentet vedtog den 5. april 2001 en beslutning om sikkerhed og ulykkesårsager i forbindelse med fiskeri(1), hvori det i punkt 17 anmodede Kommissionen om at fremskynde harmoniseringen af statistiske data og begreber i forbindelse med arbejdsulykker, således at man kan få ensartede kriterier,

der giver mulighed for at få kendskab til årsagerne til ulykker i fiskeriet og til udviklingen på dette område, og anmoder med henblik herpå om en forordning, ifølge hvilken medlemstaterne gradvis skal indføre europæiske statistikker over fiskeriulykker og europæiske statistikker over erhvervssygdomme.

Har Kommissionen taget noget initiativ i forbindelse hermed?

(1) EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 359.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

(29. november 2002)

Siden 1990 har Kommissionen, Eurostat og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejdet på at harmonisere de europæiske arbejdsulykkesstatistikker (ESAW-projektet(1)). Formålet med dette arbejde er at harmonisere de kriterier og metoder, der anvendes ved registreringen af arbejdsulykkesdata og indberetningen heraf til Kommissionen. Der foreligger i øjeblikket ESAW-statistikker for hele EU for årene 1993-2000.

For aktivt at fremme en handlekraftig politik til forebyggelse af arbejdsulykker på europæisk plan er en sidste etape, der gør det muligt at kortlægge og undersøge årsager og hændelsesforløb i forbindelse med arbejdsulykker (ESAW fase III), netop blevet iværksat. Fase III-dataene vil blive offentliggjort gradvist for referenceårene 2001-2004.

For erhvervssygdomme er indsamlingen af statistiske data i første fase af EODS-projektet(2) startet med referenceåret 2001. Indsamlingen er baseret på en harmoniseret liste over 69 medicinske diagnoser, der kodes i overensstemmelse med ICD-10(3), Verdenssundhedsorganisationens internationale sygdomsklassifikation, og en liste over tilknyttede sygdomsfremkaldende agenser. Dataene vil blive offentliggjort årligt fra 2003.

(1) ESAW: European Statistics of Accidents at Work (europæiske arbejdsulykkesstatistikker).

(2) EODS: European Occupational Diseases Statistics (europæiske statistikker over erhvervssygdomme).

(3) ICD: International Classification of Diseases (international sygdomsklassifikation).

Top