EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E001106

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1106/02 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Eksport af varer og tjenester.

EFT C 205E af 29.8.2002, p. 243–244 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E1106

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1106/02 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Eksport af varer og tjenester.

EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0243 - 0244


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1106/02

af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen

(18. april 2002)

Om: Eksport af varer og tjenester

I forlængelse af svaret på min skriftlige forespørgsel E-1020/01(1), som ikke indeholdt oplysninger om, hvilke medlemsstater der giver en geografisk analyse af deres eksport af varer og non-faktor tjenester, kan Kommissionen gøre rede for følgende:

1. Hvilke EU-medlemsstater giver på nuværende tidspunkt en geografisk analyse af deres eksport af varer og tjenester (dvs. eksporten af varer og tjenester (som transport, forsikring osv.) opdelt efter bestemmelsessted, f.eks. EU, Nordamerika, Asien osv.)?

2. Kan Kommissionen for de medlemsstater, der giver en geografisk analyse af deres eksport af varer og tjenester, oplyse tallene for den samlede eksport af varer og tjenester til henholdsvis euroområdet, EU og resten af verden for de sidste ti år, eller hvis dette i enkelttilfælde ikke er muligt, så langt som tallene går tilbage?

3. Kan Kommissionen endvidere oplyse, hvilken procentdel af de enkelte landes bruttonationalprodukt der er tale om?

(1) EFT C 340 E af 4.12.2001, s. 149.

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mirapå skriftlige forespørgsler E-0992/02, E-0993/02, E-0994/02 og E-1106/02

(29. maj 2002)

Kommissionen indsamler hovedsagelig udenrigshandelsdata fra to kilder:

Udenrigshandel med varer:

Indsamlingssystemet er især baseret på:

- Intrastat: organer på nationalt plan (statistiske kontorer, toldmyndigheder) indsamler oplysninger direkte fra virksomhederne om import/eksport af varer uden for EU 15-området.

- Extrastat: statistikkerne indsamles hovedsagelig af toldmyndighederne og omfatter varehandelen med området uden for EU 15.

Begge kilder leverer detaljerede oplysninger om produkterne og bestemmelses-/oprindelseslande. De indsamlede data indberettes til Kommissionen på månedsbasis. Alle medlemsstaterne indberetter dataene.

De tabeller, der er sendt direkte til det ærede medlem og til Parlamentets sekretariat, indeholder oplysninger om medlemsstaternes vareeksport til de vigtigste regioner i verden (ca. 3 bestemmelsesregioner pr. kontinent) og de hertil svarende andele af bruttonationalproduktet for tidsrummet 1990-2001. Det ærede medlem og Parlamentets sekretariat har også direkte fået tilsendt tabeller over vareeksporten og -importen mellem medlemsstater og de hertil svarende andele af bruttonationalproduktet for tidsrummet 1990-2001. Den omstændighed, at der mangler nogle oplysninger, skyldes, at nogle lande ikke var medlemmer af EU på det pågældende tidspunkt, ændringer i indsamlingsmetoden eller geografiske ændringer.

Betalingsbalance

Som det fremgår af Kommissionens svar på det ærede medlems(1) skriftlige forespørgsel E-1020/01, indberetter alle medlemsstater nu betalingsbalancedata til Eurostat, herunder data om transaktioner (kredit, debit og saldo) med varer og tjenesteydelser, geografisk opdelt på mindst niveau 1 (verden, EU 15, uden for-EU 15, Canada, USA, Japan, verden, ikke allokeret, euro-zonen, uden for-euro-zonen).

Desuden opfordres landene til at indberette data til Eurostat, der er mere detaljeret geografisk opdelt, dvs. på niveau 3 og 4(2). Disse data harmoniseres, hvis det er nødvendigt, af Eurostat og sendes tilbage til medlemsstaterne, som kan give eller nægte Eurostat tilladelse til at offentliggøre de harmoniserede data opdelt på de enkelte medlemsstater.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har ansvaret for udarbejdelsen af betalingsbalanceaggregaterne for euro-zonen, og ECB og medlemsstaterne har besluttet, at medlemsstaternes bidrag til udarbejdelsen af betalingsbalanceaggregaterne for euro-zonen (inden for og uden for euro-zonen) ikke bør offentliggøres. Da ECB alene er ansvarlig for disse tal, kan de kun fås fra ECB.

Eurostat kan derfor kun oplyse betalingsbalancedata for de enkelte medlemsstater om transaktioner med varer og tjenesteydelser, geografisk opdelt på niveau 1 (af ovennævnte grunde med undtagelse af euro-zonen og området uden for) og for nogle af de geografiske områder på niveau 3 for 1992-2000, der er det længste tidsrum, hvor der foreligger oplysninger. Der er sendt en excel fil med data om eksporten og importen af varer og tjenesteydelser og om eksportens og importens andel af bruttonationalproduktet direkte til det ærede medlem og til Parlamentets sekretariat.

(1) EFT C 340 E af 4.12.2001.

(2) Listen over lande på niveau 3 og 4 findes i Eurostat Balance of Payments Vade Mecum, der kan fås efter anmodning.

Top