EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E000799

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0799/02 af Niels Busk (ELDR) til Kommissionen. Newcarstle disease hos skarve.

EFT C 205E af 29.8.2002, p. 219–220 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E0799

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0799/02 af Niels Busk (ELDR) til Kommissionen. Newcarstle disease hos skarve.

EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0219 - 0220


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0799/02

af Niels Busk (ELDR) til Kommissionen

(14. marts 2002)

Om: Newcarstle disease hos skarve

I september 2001 blev der i forbindelse med et forskningsprojekt i Danmark fundet den smitsomme fjerkræsygdom Newcastle disease i en prøve fra skarve.

Den gældende lovgivning på området er Rådets direktiv 92/66/EØF(1) af 14. juli 1992 vedrørende fjerkræbesætninger, brevduer samt andre fugle, der holdes i fangeskab. Vilde fugle, der lever i frihed, som eksempelvis skarven, er ikke omfattet, men ved en konstateret smitte overlades afgørelsen til den enkelte medlemsstat, der efterfølgende meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger den har truffet.

Direktivet nævner også, at der desuden bør træffes minimale fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease hos visse andre arter end de i direktivet nævnte.

Den konstaterede Newcastle disease hos skarve i Danmark giver anledning til følgende spørgsmål:

- Hvor mange sygdomstilfælde af Newcastle disease hos skarve er der konstateret i medlemslandene, og hvordan bekæmpes de?

- Gælder de samme retningslinjer ved sygdomsudbrud som for fjerkræbesætninger, hvor besætningen aflives, og hvordan sikrer man sig mod smitte?

- Hvilke fællesskabsforanstaltninger er der truffet til bekæmpelse af Newcastle disease hos skarve?

(1) EFT L 260 af 5.9.1992, s. 1.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(22. april 2002)

Newcastle disease, som er en virussygdom, træffer man hos fjerkræ og vilde fugle, inkl. vildtlevende vandtrækfugle og andre vandfugle. Det er meget forskelligt, hvor alvorlig sygdommen er, og det afhænger af en række faktorer, bl.a. virusstammernes virulens og værtsarterne.

I Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease tages der hensyn til sygdommens særlige kendetegn, og det fastslås, hvornår der skal iværksættes sygdomskontrollerende foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med alvorlige udbrud blandt fjerkræ.

Medlemslandene har pligt til at give Kommissionen meddelelse om sygdomsudbrud blandt vilde fugle. Ifølge Kommissionens oplysninger er det tilfælde af Newcastle disease, der i 2001 blev konstateret hos en skarv i Danmark, det første tilfælde af denne sygdom hos skarver inden for EU, der er blevet indberettet. Ifølge videnskabelige kilder blev der i 1940'erne konstateret et udbrud af Newcastle disease hos skarver i Det Forenede Kongerige (Skotland).

I Rådets direktiv 92/66/EØF indgår der ikke nogen kontrolforanstaltninger for Newcastle disease hos vilde fugle. Manglen på videnskabelig viden om vilde dyrs betydning for Newcastle disease har indtil videre bevirket, at det har været umuligt at opstille præcise regler på EU-plan. Det er derfor op til de enkelte medlemslande at følge den epidemiologiske situation på lokalt plan og tage stilling til, hvilke foranstaltninger der vil kunne iværksættes.

Top