92002E0063

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0063/02

af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Rådet

(25. januar 2002)

Om: Det spanske formandskab og Den Europæiske Unions arbejdssprog

Optagelsen af nye medlemsstater i EU, hvis officielle sprog vil blive anerkendt på niveau med sprogene i de nuværende femten EU-lande, kan styrke tendensen til, at nogle af sprogene, uden at det går ud over anerkendelsen af alle medlemsstaternes sprog, de facto får status af foretrukne arbejdssprog. Disse er på nuværende tidspunkt fransk og engelsk.

Nogle lande kræver, at deres sprog anerkendes på lige fod med fransk og engelsk, og som argument fremfører de, hvor mange der taler det pågældende sprog i EU. Inden for EU er der sprog som spansk og portugisisk galicisk, som er et af de sprog, der tales i Spanien, tilhører samme sproggruppe som tales af flere hundrede millioner personer i fire verdensdele og er verdenssprog, og det bør der tages hensyn til i diskussionen.

Det ville være absurd, dersom EU, som bør spille en afgørende rolle, så bort fra værdien af disse to sprog som foretrukne arbejdssprog, når de blandt de sprog, der er eller vil blive officielle EU-sprog, optræder blandt de tre mest talte i verden. Hvilken holdning vil det spanske formandskab indtage i dette spørgsmål?

Svar

(13. maj 2002)

Artikel 290 i TEF fastsætter, at Rådet med enstemmighed fastlægger den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område. Rådets holdning til dette spørgsmål er fastlagt i forordning nr. 1 (EU) af 1958 som senere ændret ved nye medlemsstaters tiltrædelse, og heri fastsættes det, at der på nuværende tidspunkt er elleve officielle arbejdssprog i Fællesskabet.