92001E3277

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3277/01

af Hiltrud Breyer (Verts/ALE) til Kommissionen

(26. november 2001)

Om: Atomkraftværker som eventuelt mål for terrorangreb

1. Deler Kommissionen også den opfattelse, atomkraftværker principielt kan komme på tale som et eventuelt mål for terrorangreb, i lighed med f.eks. terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon i USA?

2. I forbindelse med en målrettet nedstyrtning af et fly i et atomart anlæg kan det under visse ugunstige omstændigheder (fuld tank, tungt fly, høj hastighed, særlig anslagsvinkel) heller ikke udelukkes, at reaktorbygningen i selv nyere atomkraftværker kan beskadiges eller blive gennemboret. Har Kommissionen undersøgt de eventuelle følger af et sådant tilfælde for Europa?

3. Transporten af nukleare materialer udgør en særlig sikkerhedsrisiko, da nedstyrtningen af selv et mindre fly eller andre former for terrorangreb kunne medføre radioaktiv

forurening af store områder af Europa. Hvorledes agter Kommissionen at imødegå disse sikkerhedsrisici? Ville det i første instans ikke være bedre, dvs. sålænge den spændte internationale situation er en trussel mod sikkerheden, at standse de europæiske atomtransporter?

4. Har Kommissionen mulighed for at forpligte hhv. de europæiske atomkraftoperatører og de medlemsstater, hvor der findes atomkraftværker, til at tage deres sikkerhedsnormer op til fornyet revision på baggrund af de nye former for terrorangreb og de risici, som disse medfører?

5. Hvad mener Kommissionen om forslaget om at de atomkraftværker, hvis sikkerhedsnormer ikke er i overensstemmelse med de påkrævede normer, indtil videre nedlukkes?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(4. februar 2002)

1. og 2. Atomkraftværker såvel som alle andre industrianlæg, det være sig kemisk industri eller andre former for energiproduktion, indebærer visse risici.

Det må dog understreges, at nuklearsektoren, bl.a. som følge af de omfattende bestræbelser på at hindre spredning og radioaktiv stråling, er én af de industrisektorer, hvor sikkerhedsstandarderne er blandt de strengeste.

En ulykke i form af et flystyrt i et atomkraftværk hører til den gruppe ydre risici, der er forbundet med menneskers virke. Denne type ulykke tages da også i betragtning ved udformningen af atomkraftanlæg. Vedtagelse af konkrete forholdsregler ved udformningen af anlæggene sorterer under det pågældende lands nationale myndigheder; hvordan dette gøres er forskelligt fra land til land samt de forskellige generationer af atomkraftværker.

Ifølge de oplysninger, Kommissionen ligger inde med, er der taget hensyn til risikoen for et flystyrt i de fleste lande i form af et relativt skøn, og sandsynligheden for, at dette vil indtræffe, anslås almindeligvis til én til ti millioner (10-7).

De nyeste atomkraftværker er udformet således, at de skal kunne modstå flystyrt, idet de bl.a. omfatter et indeslutningsområde, som er beregnet til at skulle kunne modstå følgerne af et sådant styrt.

Desuden må det bemærkes, at det selv i forbindelse med et atomkraftværk, som ikke specielt er bygget til at modstå et sådant styrt, dog langtfra indebærer, at det pågældende indeslutningsområde giver efter for trykket fra flystyrtet.

3. og 4. Kompetencen vedrørende den nukleare sikkerhed er hovedsagelig national.

Imidlertid har terrorattentaterne den 11. september 2001 medført, at det nu er nødvendigt at overveje alle faktorer med hensyn til de nukleare anlægs sårbarhed. Kommissionen er i kontakt med Den internationale Atomenergiorganisation (AIEA) i Wien, bl.a. hvad angår sikkerhedsaspekterne i forbindelse med atomkraftværker. Disse drøftelser skal afklare, i hvilken udstrækning det vil være hensigtsmæssigt at træffe sikkerhedsforanstaltninger på fællesskabsplan og/eller internationalt.

5. Alle de atomkraftværker, der er i drift i Unionen, er underkastet meget strenge normer, som er fastsat af landenes nationale sikkerhedsmyndigheder.