EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92001E002431

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2431/01 af Eryl McNally (PSE) til Kommissionen. Sjette momsdirektiv.

EFT C 172E af 18.7.2002, p. 7–7 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92001E2431

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2431/01 af Eryl McNally (PSE) til Kommissionen. Sjette momsdirektiv.

EF-Tidende nr. 172 E af 18/07/2002 s. 0007 - 0007


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2431/01

af Eryl McNally (PSE) til Kommissionen

(7. september 2001)

Om: Sjette momsdirektiv

I henhold til Sjette momsdirektiv gælder der en reduceret momssats for energibesparende materialer, når enkeltpersoner betaler for at få disse materialer installeret i deres hjem. Derimod gælder den reducerede sats ikke, når enkeltpersoner erhverver sådanne materialer for selv at installere dem i deres hjem.

Kan Kommissionen oplyse, om den overvejer at fjerne denne skævhed i det sjette momsdirektiv?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(29. oktober 2001)

Som Fællesskabets momslovgivning er udformet i dag, er levering, bygning, fornyelse og ændring af boliger, der sker som led i socialpolitikken, omfattet af kategori 9 i bilaget til sjette momsdirektiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag(1). Medlemsstaterne kan derfor anvende en lavere momssats, dog ikke under 5 %.

Når først energibesparende materialer indgår i denne proces, dækkes de automatisk af denne bestemmelse på samme måde som byggematerialer, der leveres som en del af en entreprenørs serviceydelser. Når de samme varer købes over disken af en privatperson, er der tale om varelevering, hvor standardsatsen gælder.

Som det ærede medlem sikkert ved, er det som led i den nye momsstrategi(2) planlagt, at der på mellemlang sigt skal foretages en gennemgang og rationalisering af reglerne og undtagelserne vedrørende nedsatte momssatser. Man vil navnlig se nærmere på sådanne spørgsmål.

(1) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Direktiv senest ændret ved direktiv 2001/41/EF (EFT L 22 af 24.1.2001) og korrigendum (EFT L 26 af 27.1.2001).

(2) KOM(2000) 348 endelig udg.

Top