Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92001E000548

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0548/01 af Mechtild Rothe (PSE) til Kommissionen. Konkurrencesituationen, støtte i forbindelse med indbygning af stålskorstene.

    EFT C 318E af 13.11.2001, p. 75–75 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92001E0548

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0548/01 af Mechtild Rothe (PSE) til Kommissionen. Konkurrencesituationen, støtte i forbindelse med indbygning af stålskorstene.

    EF-Tidende nr. 318 E af 13/11/2001 s. 0075 - 0075


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0548/01

    af Mechtild Rothe (PSE) til Kommissionen

    (27. februar 2001)

    Om: Konkurrencesituationen, støtte i forbindelse med indbygning af stålskorstene

    Jeg har erfaret, at der er betydelige prisforskelle i forbindelse med indbygning af stålskorstene i Den Europæiske Union. Det er nu et spørgsmål, om denne prisforskel, der kan være på hele 30 %, skyldes støtte i nogle medlemsstater.

    1. Findes der i nogle EU-lande et krav fra staten om indbygning af stålskorstene?

    2. Bliver denne branche støttet gennem EU? I så fald inden for rammerne af hvilket program?

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

    (1. juni 2001)

    1. I forespørgslen vedrørende prisforskelle i forbindelse med fremstilling af stålskorstene henvises der til konkurrencesituationen i denne erhvervsgren.

    Kommissionen har til opgave at overvåge, at Den Europæiske Unions medlemsstater overholder Fællesskabets konkurrenceregler. Skyldes prisforskellene tilskud i en bestemt erhvervsgren, støtter Kommissionen sig til Fællesskabets særlige konkurrenceregler med henblik på at undersøge, om tilskuddene er forenelige med fællesmarkedet.

    Der findes principielt ingen særskilte regler for vurdering af statsstøtte på området for fremstilling af stålskorstene. For statsstøtte i denne erhvervsgren anvendes således reglerne for vurdering af statsstøtte med horisontalt formål eller de almene regler for vurdering af regionalstøtte.

    Ligger virksomheden i en regionalstøtteberettiget region, kan der ansøges om støtte i henhold til de støtteregler, der finder anvendelse i den pågældende region.

    Fremgangsmåderne for anvendelse af de almene regler for støtte med regionalt sigte og for reglerne om vurdering af statsstøtte med horisontalt formål finder anvendelse uden forskel på alle virksomheder i Den Europæiske Unions medlemsstater.

    2. Kommissionen har ikke kendskab til, om der findes tilskudsprogrammer i forbindelse med fremstilling af stålskorstene.

    Top