Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E004070

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-4070/00 af James Fitzsimons (UEN) til Kommissionen. Moms på solpaneler og fremme af mere udbredt anvendelse af vegetabilske olier som brændsel.

    EFT C 187E af 3.7.2001, p. 126–127 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92000E4070

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-4070/00 af James Fitzsimons (UEN) til Kommissionen. Moms på solpaneler og fremme af mere udbredt anvendelse af vegetabilske olier som brændsel.

    EF-Tidende nr. 187 E af 03/07/2001 s. 0126 - 0127


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-4070/00

    af James Fitzsimons (UEN) til Kommissionen

    (20. december 2000)

    Om: Moms på solpaneler og fremme af mere udbredt anvendelse af vegetabilske olier som brændsel

    Har Kommissionen med henblik på at fremme økologiske teknologier planer om at fremsætte særlige forslag om indførelse af enten en nul-momssats for solpaneler eller en særlig lav momssats, som skal

    fremme mere udbredt anvendelse af ikke-forurenende energikilder og reducere anvendelsen af materialer, der medfører forurening, og vil Kommissionen gøre rede for, hvilke planer og incitamenter til fremme af en mere udbredt udnyttelse af vegetabilske olier, som kan anvendes i bilmotorer og handelsflåder, den har for nutiden og fremtiden?

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

    (1. februar 2001)

    Som Fællesskabets momslovgivning er udformet i dag, er levering, bygning, fornyelse og ændring af boliger, der sker som led i socialpolitikken, omfattet af kategori 9 i bilaget til sjette momsdirektiv 77/388/EØF(1). Medlemsstaterne kan derfor anvende en lavere momssats, dog ikke under 5 %.

    Når først solpaneler indgår i denne globale proces, dækkes de automatisk af denne bestemmelse på samme måde som byggematerialer der leveres som en del af en entreprenørs serviceydelser. Når de samme varer købes over disken af en privatperson, er der tale om varelevering hvor standardsatsen gælder.

    Med hensyn til nulsatser skal det bemærkes at sådanne er en undtagelse fra de normale regler der siger, at standardsatsen finder anvendelse på enhver skattepligtig transaktion som en skat på forbruget.

    Som det ærede medlem sikkert ved, er det som led den nye momsstrategi(2) planlagt, at der på mellemlangt sigt skal foretages en gennemgang og rationalisering af reglerne og undtagelserne vedrørende nedsatte momssatser. Man vil navnlig se nærmere på brugen af nedsatte momssatser som led i Fællesskabets politik på forskellige områder, såsom miljøbeskyttelse mv.

    (1) EFT L 145 af 13.6.1977, direktiv ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF, af 17. oktober 2000, EFT L 269 af 21.10.2000.

    (2) KOM(2000) 348 endelig udg.

    Top