Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E004026

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4026/00 af Graham Watson (ELDR) til Kommissionen. Vulkaniserede og genforarbejdede dæk.

    EFT C 187E af 3.7.2001, p. 83–83 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92000E4026

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4026/00 af Graham Watson (ELDR) til Kommissionen. Vulkaniserede og genforarbejdede dæk.

    EF-Tidende nr. 187 E af 03/07/2001 s. 0083 - 0083


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4026/00

    af Graham Watson (ELDR) til Kommissionen

    (21. december 2000)

    Om: Vulkaniserede og genforarbejdede dæk

    Hvorledes forholder Kommissionen sig til den brasilianske regerings forbud mod import af vulkaniserede og genforarbejdede dæk, navnlig nu, hvor disse produkter er omfattede af anmeldt EF-typegodkendelse?

    Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Pascal Lamy på skriftlige forespørgsler E-3925/00, E-4014/00 og E-4026/00

    (6. februar 2001)

    Ifølge nationale brasilianske handelsbestemmelser, som er meddelt Verdenshandelsorganisationen (WTO), er det udtrykkeligt forbudt at importere brugt inventar og brugte maskiner og forbrugsgoder, og den eneste mulighed for undtagelse er gaver.

    De brasilianske toldmyndigheder forelagde problemet om importen af vulkaniserede dæk for retsmyndighederne, som konkluderede, at det var i strid med lokale handelsbestemmelser at tillade en sådan import. De suspenderede derfor straks udstedelsen af importlicenser for de pågældende varer. I den forbindelse er retsafgørelsen blevet gennemført i praksis med handelsbestemmelsen Portaria MDIC/SECEX nr. 8 af 25. september 2000.

    Kommissionen er bekendt med problemet og den bekymring, det har vakt hos selskaber, som fremstiller og eksporterer vulkaniserede dæk. Efter de indledende kontakter med de brasilianske myndigheder har Kommissionen forstået, at der efter den brasilianske regerings opfattelse kan være sundheds- og forbrugsmæssige bekymringer forbundet med importen af brugte goder, og at de brasilianske myndigheder har udarbejdet Portaria nr. 8, som blokerer for importen af sådanne dæk, da nævnte retsafgørelse udvider anvendelsesområdet for brugte varer til også at omfatte vulkaniserede dæk. Når Kommissionen har fået klarlagt problemet yderligere med industrien, vil den rette henvendelse til den brasilianske regering og fremføre sagen, for at der kan skelnes mellem disse varer og den generelle kategori af brugte goder, og for at forklare det europæiske system for typegodkendelse. Hvis det ikke er muligt at nå frem til en positiv løsning, vil Kommissionen overveje, hvordan den kan gribe ind på baggrund af den brasilianske regerings svar.

    Top