92000E3528

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3528/00

af W.G. van Velzen (PPE-DE) til Kommissionen

(8. november 2000)

Om: Det tjekkiske atomkraftværk i Temelin

I den seneste tid er der opstået alvorlige uoverensstemmelser mellem Østrig og Tjekkiet om ibrugtagningen af det tjekkiske atomkraftværk i Temelin.

1. Hvilke retlige muligheder har Kommissionen i henhold til Amsterdam-traktaten for at tvinge den tjekkiske regering til at gennemføre en grænseoverskridende miljøkonsekvensanalyse bl.a. med henblik på Tjekkiets forestående tiltrædelse af Den Europæiske Union?

2. Råder Kommissionen over noget retligt instrument for at tvinge den tjekkiske regering til at gennemføre en sikkerhedstest, inden Temelin-kraftværket rent faktisk opstartes? Hvis Kommissionen ikke råder over et eneste retligt instrument, og dette punkt heller ikke kan løses på tilfredsstillende måde inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne med Tjekkiet, kan Kommissionen da angive, hvilke diplomatiske skridt den har taget over for de to regeringer og med hvilket resultat?

3. Den østrigske regering har henstillet til Den Europæiske Union på kort sigt at indføre EU-standarder inden for sikker anvendelse af atomkraft. Er Kommissionen i stand til på kort sigt at efterleve denne henstilling, og hvordan vil disse standarder blive udformet, og hvem vil blive inddraget i dette arbejde?

4. Er Kommissionen af den opfattelse, at befolkningens accept af atomkraft vil kunne øges, hvis der blev indført EU-sikkerhedsstandarder, og hvis der blev gennemført en EU-politik omkring sikker forarbejdning og oplagring af atomaffald?

5. Er Kommissionen rede til i lyset af den nuværende oliekrise og med udgangspunkt i en politik for spredning af energiforsyningen, hvori også sikker brug af atomenergi indgår, at gøre en maksimal indsats for så hurtigt som muligt at realisere de tiltag, der er nævnt under spørgsmål 4? Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen i så fald træffe?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günther Verheugen

(11. januar 2001)

Kommissionen har ingen retsmidler til at tvinge den tjekkiske regering til at gennemføre en undersøgelse af Temelin-kernekraftværket med hensyn til dettes miljøvirkninger på tværs af grænserne. Dette anliggende har været genstand for bilaterale kontakter mellem Tjekkiet, og Østrig og Tyskland. Den 16. november 2000 blev der i den tjekkiske by Tyn afholdt en offentlig miljøvirkningshøring, hvori berørte parter fra udlandet kunne deltage. Den 1. december 2000 afholdtes der uden for den nuværende tjekkiske lovgivnings rammer i Linz i Østrig en tilsvarende høring vedrørende bygningen af Temelin-kernekraftværket. De tjekkiske myndigheder har med udgangspunkt i Tjekkiets nuværende lovgivning på området allerede gennemført miljøvirkningsundersøgelser af 78 konstruktionsændringer og har tilsendt Tysklands og Østrig myndigheder dokumentation herom.

Det forventes at de tjekkiske myndigheder som led i 1999-tiltrædelsespartnerskabet snarest bringer deres lovgivning i overensstemmelse med Fællesskabets regelvæk ved at vedtage nye bestemmelser for miljøvirkningsundersøgelser. Parlamentet er i færd med at behandle et forslag til ny lovgivning, som forventes vedtaget inden udgangen af 2000 og iværksat midt i 2001. Denne lovgivning omfatter også procedurer for undersøgelse af miljøvirkninger på tværs af grænserne. Det tjekkiske parlament er ydermere i færd med at behandle et forslag om landets tiltrædelse af De Forenede Nationers Espoo-konvention. Det følger dog af de mest grundlæggende retsprincipper at en sådan ny lovgivning ikke kan finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på proceduren i forbindelse med bygningen af Temelin-kernekraftværket.

Østrigs kansler, Wolfgang Schüssel, og den tjekkiske premierminister, Milos Zeman, havde imidlertid et bilateralt møde den 12. december i Melk, hvor Kommissionen optrådte som mellemmand, og de tjekkiske myndigheder indvilgede her frivilligt i at udvide den igangværende undersøgelse af de 78 konstruktionsændringer til en komplet miljøvirkningsundersøgelse af hele anlægget under fuld hensyntagen til den indtil da gennemførte ekspertise.

Ansvaret for den nukleare sikkerhed påhviler Temelin-kernekraftværkets ledelse, der handler under den tjekkiske nationale tilsynsførende sikkerhedsmyndigheds kontrol og på grundlag af en licens udstedt af denne. Tilsynsmyndigheden har tildelt kraftværket licens på grundlag af en regelret procedure. Kommissionen mener derfor ikke at der er grundlag for at opfordre Tjekkiet til at foretage en yderligere kontrol af sikkerheden. Kommissionen deltager med henblik på tiltrædelsesforhandlingerne i de bestræbelser som Rådet har igang for at fastsætte parametre med henblik på et højt nukleart sikkerhedsniveau. Dette tiltag ender med en evaluering af forholdene og udsigterne i ansøgerlandene. Spørgsmålet om nuklear sikkerhed indgår i Kommissionens regelmæssige dialog med Tjekkiet.

Det bør også nævnes at det på ovennævnte møde i Melk den 12. december blev vedtaget, at der skulle iværksættes en trialog, og at Kommissionen skulle udsende en trilateral ekspertgruppe til Wien og Prag med henblik på at fremme dialogen mellem Østrigs og Tjekkiets regering vedrørende nuklear sikkerhed og med henblik på at løse de problemer der peges på.

Euratom-traktaten indeholder ikke noget specifikt retsgrundlag for fastlæggelse af ens standarder for hele Fællesskabet med hensyn til nukleare anlægs sikkerhed; medlemsstaterne har hver især fastsat deres egen lovgivning vedrørende nuklear sikkerhed gennem de seneste tre årtier. Det arbejde der på Kommissionens initiativ er udført siden 1975 har resulteret i et veletableret EF-standpunkt vedrørende nuklear sikkerhed. Lovgivningen og den teknologiske udvikling er meget forskellig medlemsstaterne imellem, og selvom visse principper er fælles, er der ingen sikkerhed for, at lovgivning på fællesskabsplan vil gøre den nuværende

situation bedre. Med forhastede foranstaltninger opstår der en risiko for at den laveste fællesnævner lægges til grund for konstruktions- og driftssikkerheden. Målet med lovgivning må fortsat være at sikre den bedst mulige nukleare sikkerhed i de enkelte medlemsstater. Kommissionens målsætning i udvidelsesprocessen er at sørge for at de enkelte ansøgerlande får et højt sikkerhedsniveau på det nukleare område.

Spørgsmålet om hvorvidt kernekraft finder almen accept, afgøres af en række andre faktorer end blot indførelse af ens standarder i hele EF. Det afgørende i denne forbindelse er om der gøres fremskridt med hensyn til de sidste faser af det nukleare brændselskredsløb og behandlingen af radioaktivt affald.

Et højt nukleart sikkerhedsniveau er en nødvendighed, uanset hvor højt olieprisniveauet ligger, og hvor godt energiforsyningen diversificeres. Sikkerhed er et grundlæggende aspekt i kernekraft, uanset hvor stor en andel denne udgør af den samlede energiproduktion.