EUR-Lex El acceso al Derecho de la Unión Europea

Volver a la página principal de EUR-Lex

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 92000E002936

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2936/00 af Brian Simpson (PSE) til Rådet. Cypern.

EFT C 163E af 6.6.2001, p. 21/22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Web del Parlamento Europeo

92000E2936

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2936/00 af Brian Simpson (PSE) til Rådet. Cypern.

EF-Tidende nr. 163 E af 06/06/2001 s. 0021 - 0022


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2936/00

af Brian Simpson (PSE) til Rådet

(20. september 2000)

Om: Cypern

Kan Rådet oplyse, hvilke skridt det agter at tage over for Tyrkiet for at få ophævet dette lands ulovlige embargo mod alle handelsskibe, der har anløbet havne på Cypern, og kan det forklare Parlamentet, hvorfor det ikke for længst har taget sådanne skridt?

Svar

(26. februar 2001)

1. Rådet er sig det ærede medlems spørgsmål fuldt bevidst. Dette spørgsmål henhører ikke blot under de aftalemæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet men rejser sig også i forbindelse med Tyrkiets øvrige internationale forpligtelser. Allerede i 1998 tog EU-formandskabet i tilslutning til et møde i OECD dette spørgsmål op over for Tyrkiet. Det har tillige regelmæssigt stået på dagsordenen for drøftelserne i Det Blandede Toldunionsudvalg, som EU og Tyrkiet mødes i, navnlig på mødet den 8. december 2000.

2. På et møde for Rådets kompetente forberedende instanser har Kommissionen, der som led i sine beføjelser også skal behandle sagen, meddelt, at den havde nævnt dette problem over for Tyrkiet i oktober måned i forbindelse med første forhandlingsrunde med Tyrkiet om tjenesteydelser og offentlige aftaler. Den peger desuden regelmæssigt på problemet i sine jævnlige beretninger om de fremskridt, Tyrkiet gør i retning af tiltrædelse, jf. navnlig den seneste beretning af 13. november 2000.

3. Rådet gør det ærede medlem opmærksom på, at formandskabet i en tale til FN's Generalforsamling den 12. september 2000 på Unionens vegne gav udtryk for, at situationen i Cypern var uacceptabel og erklærede at støtte FN-generalsekretærens bestræbelser på at nå frem til en samlet, retfærdig og varig forhandlingsløsning, som svarer til Sikkerhedsrådets resolutioner.

Arriba