Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E001190

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1190/00 af Timothy Kirkhope (PPE-DE) til Kommissionen. Den Europæiske Socialfond.

    EFT C 374E af 28.12.2000, p. 209–209 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92000E1190

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1190/00 af Timothy Kirkhope (PPE-DE) til Kommissionen. Den Europæiske Socialfond.

    EF-Tidende nr. 374 E af 28/12/2000 s. 0209 - 0209


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1190/00

    af Timothy Kirkhope (PPE-DE) til Kommissionen

    (10. april 2000)

    Om: Den Europæiske Socialfond

    Ifølge den nuværende ordning for udbetaling af midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) modtager frivillige og fællesskabsprojekter et forskud på 50 % efterfulgt af et yderligere forskud på 30 % (når halvdelen af det første forskud er brugt). De resterende 20 % betales efter indgivelse af den endelige ansøgning om udbetaling.

    Den nye ordning, som er foreslået af det britiske ministerium for uddannelse og beskæftigelse, omfatter en forskudsbetaling på kun 10 %, således at der for projekterne skal indgives ansøgninger bagud (formodentlig kvartalsvis) for at få udbetalt yderligere beløb. En rest på 20 % vil blive tilbageholdt med henblik på udbetaling efter indgivelse af den endelige ansøgning om udbetaling.

    Vil Kommissionen klarlægge, om den har ret og myndighed til at gribe ind i forbindelse med udbetaling af ESF-midler på nationalt plan, hvis den mener, at midlerne ikke tildeles på den mest effektive måde, til gavn for de organisationer, der fortjener og har behov for disse midler for at overleve? Det anslås, at mindst 90-95 % af de organisationer, som i øjeblikket modtager midler fra ESF, vil blive lukket inden for den nye ordning for udbetaling af midler som følge af mangel på midler til at støtte deres programmer.

    Kunne Kommissionen støtte den alternative udbetalingsordning, som er blevet foreslået af de involverede organisationer?

    De foreslår den skotske model, i henhold til hvilken udbetalingerne foregår på følgende måde:

    - 1. kvartal: 30 % i forskud

    - 2. kvartal: 25 % i forskud under forudsætning af tilfredsstillende afkast i 1. kvartal

    - 3. kvartal: 25 % i forskud under forudsætning af tilfredsstillende afkast i 2. kvartal

    - 4. kvartal: 20 % (betaling af slutraten bagud) under forudsætning af tilfredsstillende revisionsresultater i alle kvartaler.

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

    (3. maj 2000)

    Ansvaret for at fastlægge de nærmere regler for gennemførelsen af Den Europæiske Socialfond (ESF) i et medlemsland ligger hos programmets forvaltningsmyndighed. De programmeringsdokumenter, som Kommissionen har vedtaget, indeholder ikke oplysninger om f.eks. de beløb, som skal udbetales som forskud til de ansvarlige for projektet. På denne baggrund kan Kommissionen ikke gribe ind i denne sag.

    Det britiske ministerium for uddannelse og beskæftigelse har dog for nylig efter drøftelser i Det Forenede Kongerige besluttet at øge forskuddet fra 10 % til 30 % af det første års projektomkostninger for alle organisationer. Kommissionen hilste denne beslutning velkommen.

    Top