Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E000688

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0688/00 af Robert Goebbels (PSE) til Rådet. Eventuel ændring af EF-traktatens artikel 105, stk. 6.

    EFT C 374E af 28.12.2000, p. 134–135 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92000E0688

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0688/00 af Robert Goebbels (PSE) til Rådet. Eventuel ændring af EF-traktatens artikel 105, stk. 6.

    EF-Tidende nr. 374 E af 28/12/2000 s. 0134 - 0135


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0688/00

    af Robert Goebbels (PSE) til Rådet

    (13. marts 2000)

    Om: Eventuel ændring af EF-traktatens artikel 105, stk. 6

    Det fastsættes i EF-traktatens artikel 105, stk. 6, at Rådet kan overdrage ECB specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber.

    Det store europæiske marked for finansielle tjenesteydelser, som er ved at udvikle sig, kræver en samlet kontrol, særlig efter de mange fusioner/opkøb eller gensidige kapitalindskud mellem banker, forsikringer, investeringsfonde og andre parter i finanssektoren. Flere EU-medlemsstater har allerede indført eller er ved at indføre en samlet national kontrol for hele finanssektoren, herunder også forsikringsselskaber.

    Bør man ikke udnytte regeringskonferencen til at foreslå en ændring af artikel 105, stk. 6, for at skabe det nødvendige retsgrundlag for, at Rådet kan overdrage ECB visse specifikke opgaver også vedrørende tilsyn med forsikringsselskaber?

    Svar

    (18. maj 2000)

    Rådet minder det ærede parlamentsmedlem om, at det i overensstemmelse med artikel 48 (tidl. artikel N) i traktaten om Den Europæiske Union er deltagerne i regeringskonferencen, dvs. repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, der i fællesskab fastlægger de ændringer, der skal foretages i nævnte traktater. Hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område, skal Rådet for Den Europæiske Centralbank også høres.

    Top