EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91999E002513

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2513/99 af Rosa Miguélez Ramos (PSE) til Kommissionen. Besætninger fra tredjelande på EF-fartøjer.

EFT C 280E af 3.10.2000, p. 58–59 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

91999E2513

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2513/99 af Rosa Miguélez Ramos (PSE) til Kommissionen. Besætninger fra tredjelande på EF-fartøjer.

EF-Tidende nr. 280 E af 03/10/2000 s. 0058 - 0059


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2513/99

af Rosa Miguélez Ramos (PSE) til Kommissionen

(22. december 1999)

Om: Besætninger fra tredjelande på EF-fartøjer

Siden årets begyndelse har nogle europæiske redere i handels- og fiskeriflåden som følge af liberaliseringen af cabotagesejladsen og for at nedbringe omkostningerne søgt at skifte deres besætninger bestående af EU-arbejdstagere ud med billigere besætninger bestående af arbejdstagere fra tredjelande. Ifølge protester fra sektorens fagforeninger har det eneste formål med at lade arbejdstagere fra tredjelande få adgang til dette marked været at skabe flere usikre arbejdspladser, hvor de sociale vilkår og arbejdsvilkårene er ringere end på det europæiske arbejdsmarked.

Hvorledes vurderer Kommissionens dette forhold, der betyder et tilbageskridt for EU-arbejdstagernes sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder?

Hvilke foranstaltninger agter den at træffe for at bringe denne sociale dumping til ophør?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(14. februar 2000)

Kommissionen er foruroliget over den faldende beskæftigelse af EF-søfolk og den tilsvarende stigning i beskæftigelsen af søfolk fra tredjelande på ikke-EU vilkår både inden for cabotagesejlads og transport mellem medlemsstaterne. Der sker ingen EU-harmonisering af medlemsstaternes ret til at ansætte søfolk fra tredjelande.

De fleste medlemsstaters nationale lovgivning tillader beskæftigelse af søfolk fra tredjelande på de vilkår, som er gældende i deres hjemlande, inden for international sejlads og i mindre omfang cabotagesejlads. Nogle få medlemsstater tillader kun beskæftigelse af EF-søfolk eller søfolk, der lønnes på lige fod med deres egne statsborgere, for disse former for sejlads. Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92, om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)(1) tillader, at værtslandet fastsætter egne regler for besætningens nationalitet, minimumsløn, arbejdsforhold og social sikring. Derved kan medlemsstaterne forbyde ansættelse af ikke-EU søfolk, således at alle konkurrerende operatører inden for den meget følsomme ø-cabotage sektor ligestilles.

Hvad angår transport mellem medlemsstaterne, vedtog Kommissionen den 29. april 1998 et forslag til Rådets direktiv om bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne(2). Forslaget fastlægger minimumskrav på fællesskabsplan til arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder løn, for søfolk fra tredjelande. Formålet er at stille operatører lige ved at fjerne social dumping inden for denne meget arbejdsintensive sektor.

Kommissionen vedtog ligeledes et forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 3577/92 om cabotagesejlads(3). Forslaget tillader, at værtslandet anvender dets egne regler hvad angår andelen af EF-søfolk blandt besætninger på faste passager- og færgetjenester. Det bør udelukke, at søfolk fra tredjelande ansættes på ikke-EU vilkår inden for sektoren.

Endelig vil Kommissionen i 2000 forelægge en meddelelse om ansættelse og uddannelse af søfolk, og et af formålene hermed er at fremme brug af EF-søfolk.

(1) EFT L 364 af 12.12.1992.

(2) EFT C 213 af 9.7.1998.

(3) EFT C 213 af 9.7.1998.

Top