91999E2189

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2189/99

af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen

(29. november 1999)

Om: Overtrædelse af fællesskabslovgivningen på området for forsikring og konkurrenceforvridning i Grækenland

Eftersom jeg ikke har modtaget noget tilfredsstillende svar på min tidligere forespørgsel (P-1686/99)(1) om overtrædelse af fællesskabslovgivningen på området for forsikring og deraf resulterende konkurrenceforvridning i Grækenland samt risiko for undergravning af forsikringsmarkedet som følge af de kæmpestore underskud der skabes, bedes Kommissionen besvare følgende:

1. Er Kommissionen klar over, at de græske tilsynsmyndigheder omgår og overtræder fællesskabsbestemmelserne, hvad angår pligten til at verificere tilgodehavender, hvad angår dækning af de nødvendige reserver med aktiver af tilsvarende værdi frem til udløbet af hver regnskabsperiode, samt at de samme tilsynsmyndigheder på ulovlig vis tillader, at de nødvendige reserver fra det tidligere år dækkes med aktiver, som erhverves det efterfølgende år, idet man til dette formål bruger de forsikringspræmier, der opkræves det følgende år og således skaber et nyt underskud i reservebeholdningen i slutningen af den nye regnskabsperiode?

2. Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at sørge for, at bestemmelserne i fællesskabsdirektiverne om tilsyn med kreditvirksomhed overholdes, og at de ansvarlige græske tilsynsmyndigheder overholder deres forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen?

3. Hvad angår adgang til børsen for græske forsikringsselskaber med enorme underskud: Hvordan agter Kommissionen at sørge for, at fællesskabsbestemmelserne om kontrol med de pågældende virksomheders kreditværdighed og beholdning af tekniske reserver overholdes og respekteres af den ansvarlige græske tilsynsmyndighed?

4. Hvordan er situationen med hensyn til gennemførelse og overholdelse af fællesskabsbestemmelserne i Grækenland, hvad angår vejtransportsektoren, og er det tilladt at udstede kontrakter i tilknytning til kontrakter, der vedrører vejtransportsektoren, og udbyde disse til uforholdsmæssigt lave priser, hvorved der opstår konkurrenceforvridning?

(1) EFT C 27 E af 29.1.2000, s. 161.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(24. januar 2000)

Som Kommissionen antydede i sit svar på det ærede medlems skriftlige forespørgsel P-1686/99(1), har en analyse af græsk lovgivning, der gennemfører den tredje generation af forsikringsdirektiver Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv)(2), Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv)(3) og Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(4) ikke afdækket utilstrækkelig gennemførelse, især ikke hvad angår bestemmelserne om finansiel soliditet og tilsyn med forsikringsvirksomheden (solvensmargen og regler om forsikringsmæssige hensættelser). Fællesskabets forsikringslovgivning bestemmer, at forsikringsvirksomhederne skal foretage tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser for hele deres virksomhed. Sådanne forsikringsmæssige hensættelser skal altid være af en sådan størrelse, at forsikringsvirksomheden kan dække de krav, der måtte opstå på grund af indgåede forsikringsaftaler. Desuden skal de forsikringsmæssige hensættelser altid modsvares af kongruente, tilstrækkelige og ækvivalente aktiver. Sammenligningen mellem størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, der skal foretages, og de aktiver, der skal modsvare dem, skal foretages på samme dato, for eksempel på afslutningsdagen for forsikringsudbyderens årsregnskab eller en anden dato, hvor der udføres kontrol. Det er med andre ord en fejl at anvende forskellige dage til at analysere henholdsvis beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og forsikringsudbyderens investeringer til at modsvare disse forsikringsmæssige hensættelser.

Hvad angår de praktiske tilsynsmetoder, som nationale tilsynsmyndigheder anvender for at overvåge forsikringsvirksomhedernes finansielle tilstand, kan medlemsstaternes forsikringstilsyn udmærket bruge forskellige metoder til at konstatere, om forsikringsvirksomhederne følger de nationale bestemmelser til korrekt beregning af forsikringsmæssige hensættelser. Deres opgave er imidlertid at sikre sig, at på det tidspunkt hvor forsikringstilsynet foretager kontrollen, har forsikringsvirksomheden tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, og at de modsvares af tilstrækkelige, ækvivalente og kongruente aktiver. I visse tilfælde kontrollerer forsikringstilsynet, om alle forsikringsselskaber overholder bestemmelserne ved finans- eller regnskabsårets afslutning. Udgangspunktet for deres tilsynsopgaver er normalt de skemaer og revisionsdokumenter, som den nationale lovgivning kræver. På grundlag af denne kontrol kan tilsynsmyndigheden gå videre med sin opgave, så den på en senere dato kan bedømme forsikringsselskabets finansielle situation, nemlig den dato, hvor kontrollen bliver udført. Derefter kan den bedømme forsikringsvirksomhedens egentlige finansielle situation. Såfremt tilsynet finder, at de aktiver, der udgør de forsikringsmæssige hensættelser, ikke svarer til virksomhedens forpligtelser, kan det forlange, at virksomheden tager visse skridt til at bringe sin finansielle situation i orden, for eksempel ved at forbyde den frie rådighed over virksomhedens aktiver eller ved at kræve, at der udarbejdes en genoprettelsesplan.

Kommissionen har undersøgt, hvorvidt de praktiske metoder, som de græske myndigheder anvender til at overvåge græske forsikringsvirksomheders finansielle soliditet, er forenelige med fællesskabsretten, især kravet om, at forsikringsmæssige hensættelser skal dækkes af aktiver, der er anskaffet i året efter regnskabsårets afslutning. Som den antydede i sit svar på det ærede medlems skriftlige forespørgsel P 1686/99, har Kommissionen diskuteret dette emne med de græske myndigheder

og har ikke kunnet finde eksempler på, at de græske tilsynsmyndigheder benytter en fast og vedvarende metode, som strider mod national forsikringslovgivning eller mod Fællesskabets lovgivning om forsikring.

Hvad angår den adgang til børsnotering, som det ærede medlem henviser til, tager Rådets direktiv 79/279/EF af 5. marts 1979 om samordning af betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs ikke specifikt højde for en situation af denne art. Men i punkt 1, nr. 1, i skema A i bilaget til direktivet, som fastlægger betingelserne for aktiers optagelse til officiel notering på en fondsbørs(5), pålægges en generel forpligtelse, dvs. at selskabets retlige stilling skal være i overensstemmelse med de for selskabet gældende retsforskrifter med hensyn til såvel dets stiftelse som til dets vedtægtsmæssige virksomhed.

Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984, der især inden for turistassistance ændrer det første direktiv (73/239/EØF) om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring(6), blev omsat til græsk lov ved præsidentielt dekret DP 103/1990 af 22. marts 1990, siden ændret ved DP 225/1196. Kommissionen undersøger imidlertid, om der findes bestemmelser ud over dem, som findes i græsk forsikringslovgivning, der kunne forhindre, at der tilbydes forsikring til vejhjælp i Grækenland af forsikringsvirksomheder, som har den nødvendige tilladelse i andre medlemsstater i henhold til forsikringsdirektiverne. Kommissionen har allerede rettet henvendelse til de græske myndigheder og vil om nødvendigt indlede proceduren efter artikel 226 (tidl. 169) i EF-traktaten.

(1) EFT C 27 E af 29.1.2000, s. 161.

(2) EFT L 228 af 11.8.1992.

(3) EFT L 360 af 9.12.1992.

(4) EFT L 374 af 31.12.1991.

(5) EFT L 66 af 16.3.1979.

(6) EFT L 339 af 27.12.1984.