91999E2088

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2088/99

af Maurizio Turco (TDI) til Rådet

(8. november 1999)

Om: Statsborgere i EU-medlemsstater med asylret i andre medlemsstater eller tredjelande

Med Amsterdam-traktaten er asylpolitik blevet integreret i EF-traktaten, særligt afsnit IV med overskriften Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer.

Protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, der er knyttet som bilag til EF-traktaten, fastslår, at Rådet omgående skal underrettes, hvis en medlemsstat beslutter at give asyl til en statsborger fra en anden medlemsstat, hvilket understreger Rådets centrale rolle i udvekslingen af oplysninger vedrørende asyl og indvandring mellem medlemsstaterne.

Som følge af disse bestemmelser samt begrænsningerne i Geneve-konventionen af 28. juli 1951 og New York-protokollen af 31. januar 1967 om flygtningestatus kan EU-borgere generelt kun opnå asyl i tredjelande, men ikke længere i EU-medlemsstater.

Findes der tilfælde med statsborgere i EU-medlemsstater, der har opnået asyl i en anden medlemsstat eller i stater uden for EU før eller efter EU-traktatens og asylprotokollens ikrafttrædelse? I bekræftende fald med hvilken begrundelse?

Finder Rådet ikke, at der er et presserende behov for en undersøgelse med det formål at få fastlagt og fjernet årsagerne til anmodninger om og opnåelse af asyl i tredjestater, således at der kan sikres en rimelig balance i forholdet til begrænsningerne i EU-borgerens ret til adgang til asyl i andre EU-medlemsstater?

Svar

(17. december 1999)

I de seks måneder, der er forløbet siden Amsterdam-traktatens ikrafttræden, har Rådet ikke modtaget underretninger i henhold til asylprotokollen om, at en medlemsstats statsborger har søgt asyl i en anden medlemsstat.

Rådet har ingen oplysninger om asylansøgninger indgivet af EU-statsborgere i tredjelande.