EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91999E001801

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1801/99 af David Bowe (PSE) til Kommissionen. Lindan.

EFT C 170E af 20.6.2000, p. 104–104 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

91999E1801

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1801/99 af David Bowe (PSE) til Kommissionen. Lindan.

EF-Tidende nr. 170 E af 20/06/2000 s. 0104 - 0104


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1801/99

af David Bowe (PSE) til Kommissionen

(12. oktober 1999)

Om: Lindan

Den monografi, som de østrigske myndigheder har udarbejdet om de sundheds- og miljømæssige virkninger af pesticidet lindan, er blevet fremsendt til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, således at deres synspunkter kan blive taget i betragtning, inden Kommissionen fremsætter et forslag om anvendelsen af dette produkt.

I betragtning af det enorme antal pesticider og andre kemikalier, for hvilke der mangler sikkerhedsdata, er Kommissionen da tilfreds med den nuværende langsomme og besværlige kontrolproces? Hvorledes agter Kommissionen at fremskynde denne proces uden at sænke sikkerhedsnormerne?

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne på skriftlige forespørgsler E-1801/99 og E-1802/99

(15. november 1999)

Med hensyn til situationen vedrørende gennemgangen af dokumentationen om lindan kan Kommissionen henvise til sit svar på skriftligt spørgsmål E-154/99 fra Anita Jean Pollack(1).

Kommissionen vil følge de procedurer, der er fastlagt i Kommissionens forordning (EØF) 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/0414/EØF om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler,(2) og vil så hurtigt som muligt, efter at alle konsultationer er afsluttet, fremsætte et forslag til Den Stående Komité for Plantesundhed. Her kan det blive nødvendigt at revidere klassificeringen og mærkningen af lindan i henhold til direktiv 67/0548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(3).

Der er sket store fremskridt siden direktiv 91/0414/EØF af 15. juli 1991(4) blev vedtaget, især med hensyn til udarbejdelse af lovgivning til gennemførelse af direktivet, dokumenter om teknisk støttemateriale samt opbygning af tillid mellem medlemsstaterne. Kommissionen er imidlertid enig i synspunktet om, at revisionsprocessen bør fremskyndes.

Derfor drøfter man en ny strategi inden for rammerne af de muligheder, der er for Kommissionens aktioner, som fastlagt i direktiv 91/0414/EØF. Det forventes, at dette i slutningen af 1999 vil føre til vedtagelsen af yderligere gennemførelsesforanstaltninger vedrørende revisionen af de resterende aktive stoffer. Kommissionen agter ikke at sænke direktivets sikkerhedsstandarder.

(1) EFT C 325 af 12.11.1999, s. 76.

(2) EFT L 366 af 15.12.1992.

(3) EFT L 196 af 16.8.1967.

(4) EFT L 230 af 19.8.1991.

Top