91999E1505

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1505/99

af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen

(1. september 1999)

Om: Situationen for fiskerflåden i NAFO-zonen i forbindelse med de tosidede forbindelser mellem EU og Canada

Fællesskabets fiskerflåde, som driver fangst i internationalt farvand under multilateral NAFO-kontrol, har i de sidste fem år oplevet en drastisk nedsættelse af antallet af fartøjer og af de tilladte fangstmængder. Delegationer fra EU og Canada mødtes forleden i Køln i Tyskland med henblik på underskrivelse af en samarbejdsaftale om handel og økonomi, herunder fiskerispørgsmål. Der er imidlertid ikke nogen garanti

for, at Canada ophæver lov nr. C-27, hvis formål er at sætte staten i stand til at handle uden for den eksklusive fiskerizone på 200 sømil og strider mod international ret. Dette førte i sin tid til opbringning af fiskerfartøjet Estai, som førte til en konflikt, der endnu ikke har fundet sin juridiske løsning.

På denne baggrund bedes Kommissionen oplyse, hvorfor den undlader at løse eksisterende fiskerikonflikter? Hvad påtænker EU at gøre for at forsvare sine fiskeres interesser som i særdeleshed berører Galicien inden for NAFO-zonen i betragtning af den forøgede tilladte fangstmængde og i spørgsmålet om ophævelse af den canadiske lov C-27?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(25. oktober 1999)

Det bør erindres, at den tvist, der opstod inden for Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) om delingen af hellefiskbestanden, og som kulminerede i, at Canada opbragte det spanske fiskerfartøj Estai i internationalt farvand i marts 1995, blev bilagt dels gennem indgåelsen af fiskeriaftalen i form af et godkendt protokollat, en brevveksling, en noteveksling og bilag hertil mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada i tilknytning til NAFO-konventionen af 20. april 1995(1), dels, som hensigten var, gennem NAFO's senere vedtagelse (multilateralisering) på det 17. årsmøde den 11.-15. september 1995 af den foranstaltningspakke, man var blevet enige om. I henhold til denne aftale fjernede Canada Spanien og Portugal fra listen over de stater, på hvilke den canadiske fiskerilov af 1994 (den såkaldte lov C-29) kan finde anvendelse.

Det bør også bemærkes, at Canada under forhandlinger om den nye lovgivning, der skal sætte Canada i stand til at gennemføre FN-aftalen fra 1995 om fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter (den såkaldte lov C-27), skriftligt gentog, at Canada efter det godkendte protokollat fra 1995 mellem Canada og EU fjernede Spanien og Portugal fra listen over stater, på hvilke bestemmelserne i lov C-29 kunne finde anvendelse; disse to stater står fortsat ikke på listen, og vedtagelsen af lov C-27 ændrer ikke dette forhold.

Kommissionen mener, at fastholdelse af de vedtagne principper er den bedste måde, hvorpå man kan undgå en gentagelse af begivenhederne fra 1995. På linje hermed har den altid gjort indvendinger mod ekstraterritoriale aspekter af den canadiske fiskerilovgivning. Ydermere understreger den nu som tidligere det vigtige i at følge retsstatsprincippet, hvad internationale fiskeriforbindelser angår, og i at give international lovgivning prioritet (dvs. NAFO-konventionen og i nærværende tilfælde international sædvaneret) over indenlandsk lovgivning samt endelig det vigtige behov for at have hensigtsmæssige procedurer for fredelig bilæggelse af internationale tvister. Hvad det sidste angår, er Kommissionen vedholdende gået ind for at fortsætte og fremskynde arbejdet vedrørende en særlig mekanisme for bilæggelse af tvister inden for rammerne af NAFO. På dette års NAFO-årsmøde, der blev afholdt den 13.-17. september 1999, blev forslaget herom på trods af Canadas oprindelige modstand herimod mødt med velvilje.

(1) Rådets afgørelse 95/0586/EF af 22. december 1995, EFT L 327 af 30.12.1995.