EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91999E000413

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 413/99 af Ernesto CACCAVALE Ulovlige hindringer for den frie konkurrence på det italienske marked for Pay-tv

EFT C 348 af 3.12.1999, p. 66 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

91999E0413

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 413/99 af Ernesto CACCAVALE Ulovlige hindringer for den frie konkurrence på det italienske marked for Pay-tv

EF-Tidende nr. C 348 af 03/12/1999 s. 0066


SKRIFTLIG FORESPOERGSEL P-0413/99

af Ernesto Caccavale (UPE) til Kommissionen

(19. februar 1999)

Om: Ulovlige hindringer for den frie konkurrence paa det italienske marked for Pay-tv

I forlaengelse af skriftlig forespoergsel E-3876/98(1) er der i en bekendtgoerelse fra den italienske regering fornylig fastsat "forbud" for alle virksomheder, der er koncessionsindehavere eller som har tilladelse til at foretage radio og tv-transmissioner, mod at koebe mere end 60 % af de eksklusive senderettigheder i kodet form fra fodboldmesterskabet i serie A.

Denne bestemmelse er kun tilsyneladende et forbud, idet den tvaertimod goer det muligt for de indehavere af tilladelser, der allerede ligger inde med mindst 60 % af disse rettigheder, at opretholde deres fordele og dermed konsolidere deres dominerende stilling. Bestemmelsen goer det ligeledes muligt at overskride denne graense, saafremt betingelserne for de paagaeldende markeder medfoerer, at der kun findes én koeber. I dette tilfaelde kan kontrakterne for koeb af enerettigheder hoejst gaelde i tre aar.

Som bekendt er sektoren for Pay-tv i Italien kendetegnet af to hovedoperatoerer, nemlig Telepiù og Stream, hvoraf foerstnaevnte har en klar dominerende stilling inden for fodboldrettighederne, idet selskabet har indgaaet kontrakter om eneret til transmission af de vigtigste kampe i serie A og serie B.

Kan Kommissionen oplyse foelgende:

1. anser den ikke denne bestemmelse for at vaere i modstrid med meningen med de mest basale europaeiske bestemmelser om konkurrencen og det frie marked (artikel 85 og 86 i EOEF-traktaten), som forbyder samordnet praksis og misbrug af en dominerende stilling, idet ovennaevnte bekendtgoerelse favoriserer de virksomheder, der allerede findes paa markedet, som f.eks. Telepiù, der er tilknyttet statens tv og har en tydelig monopolstilling?

2. mener den ikke, at den italienske regering, ved at intervenere med denne bekendtgoerelse paa et marked, der endnu er under udvikling, og paalaegge strenge begraensninger saasom loftet paa 60 %, kan holde nye investorer paa afstand og medfoere en forsinkelse i udviklingen af markedet for Pay-tv i Italien?

3. kan Kommissionen endelig oplyse, hvilke initiativer den agter at ivaerksaette for at muliggoere genoprettelsen af normale markeds- og konkurrencebetingelser med henblik paa at beskytte forbrugernes ret til frit valg, saerlig under hensyntagen til besvarelsen paa skriftlig forespoergsel E-3876/98, hvori den forsikrede, at den paa naert hold fulgte markedsudviklingen for digitalfjernsyn i Italien og kontrollerede den korrekte gennemfoerelse af faellesskabsbestemmelserne inden for denne sektor?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Karel Van Miert

(9. april 1999)

Kommissionen skal foerst og fremmest bemaerke, at den italienske regerings lovdekret nr. 15 af 30. januar 1999 - der forbyder erhvervelse af mere end 60 % af de eksklusive rettigheder til fjernsynsudsendelser i kodet form fra det italienske fodboldmesterskab i serie A - endnu ikke er faerdigbehandlet, og at teksten, naar den bliver endeligt vedtaget, vil kunne vaere vaesensforskellig fra den nuvaerende tekst. Denne mulighed synes meget reel i lyset af de aendringer, der allerede er foretaget, og som bl.a. omhandler anerkendelse af de enkelte klubbers rettigheder til at sende kodede udsendelser fra deres kampe og giver den italienske antitrustmyndighed befoejelse til at afvige fra 60 %'s graensen. Kommissionen skal ikke i paakommende tilfaelde undlade at vurdere lovens endelige ordlyd i lyset af reglerne for det indre marked og den frie udveksling af tjenesteydelser.

1. Efter at have foretaget en foreloebig analyse kan Kommissionen dog ikke tilslutte sig det aerede medlems udtalelse om, at dekretet er i strid med EF's konkurrenceregler, for saa vidt som dekretets formaal er at give tredjemand mulighed for adgang ved at hindre, at alle rettighederne koncentreres hos en enkelt udbyder. Skulle det vise sig, at én udbyder er den eneste rettighedserhverver, kan kontrakternes varighed ikke overskride et bestemt tidsrum.

2. Ved foerste blik mener Kommissionen, at den opdeling af sportsrettighederne paa flere udbydere, som forventes at blive resultatet af det italienske dekret, vil bidrage til en afbalanceret udvikling af det italienske marked for betalingsfjernsyn.

3. Komissionen vil noeje foelge markedsudviklingen for at sikre, at den af dekretet foreskrevne opdeling af sportsrettighederne ikke bevirker, at tredjemand forhindres i at investere, hvorved udviklingen af markedet for betalingsfjernsyn i Italien forstyrres, jf. det aerede medlems forespoergsel.

(1) EFT C 320 af 6.11.1999, s. 84.

Top