EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91998E003385

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 3385/98 af John IVERSEN til Kommissionen. EU-klassificering af byggematerialers reaktion på brand

EFT C 182 af 28.6.1999, p. 73 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

91998E3385

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 3385/98 af John IVERSEN til Kommissionen. EU-klassificering af byggematerialers reaktion på brand

EF-Tidende nr. C 182 af 28/06/1999 s. 0073


SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3385/98

af John Iversen (PSE) til Kommissionen

(17. november 1998)

Om: EU-klassificering af byggematerialers reaktion paa brand

Kommissionen er i oejeblikket ved at faerdiggoere faelles brandklassifikationsmetoder for byggematerialer. Hvis byggematerialerne skal testes realistisk, skal dette ske i storskalatest, f.eks. den ISO-godkendte "Room Corner"-test og ikke alene med f.eks. "Single Burning Item"-metoden (SBI-metoden), en mellemskalatest uden loft, med mindre gasbraender og med udsugning.

1. Hvilke konkrete forbedringer paa SBI-metoden vil Kommissionen gennemfoere, saa paalideligheden oeges og det undgaas, at samme materiale kan klassificeres som brandsikkert, hvis producenten vaelger ét brandlaboratorium, men som brandfarligt, hvis producenten havde valgt et andet testinstitut?

2. Vil "Room Corner"-testen ogsaa i fremtiden fungere som appelinstans/kvalitetscheck i tilfaelde af tvivlsomme resultater fra SBI-testen, eller ved godkendelsen af nye og ukendte produkter?

Hvem kan appellere et SBI-testresultat til test i "Room Corner"-test eller tilsvarende realistisk storskalatest?

Hvem skal afgoere tvivlstilfaelde?

3. Kan det garanteres, at produkter i de tre EUROKLASSER A, B og C ikke maa give flashover (overtaending) i "Room Corner"-testen?

Kan det garanteres, at EUROKLASSE D materialer foerst maa give overtaending ved 300 kW (inden for 10-20 minutter), mens EUROKLASSE E-materialer kan give overtaending ved 100 kW (inden for 0-10 minutter)?

4. Vil Kommissionen rette de misvisende titler paa EUROKLASSERNE, saa de brandfarlige materialer i Klasse D og E ikke hedder "Acceptable contribution/reaction to fire", men f.eks. "Medium contribution to fire" hhv. "High contribution to fire"?

5. Kan Kommissionen udelukke, at man ville have kunnet redde menneskeliv, hvis giftig roeg ikke var taget ud af hovedbrandklassen, og de enkelte medlemslande ikke havde faaet lov til at ignorere denne sikkerhedsparameter?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Martin Bangemann

(18. december 1998)

Kommissionen arbejder for tiden paa et europaeisk klassificeringssystem for byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand; der er tale om en gennemfoerelsesforanstaltning til Raadets direktiv 89/106/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(1). Et udkast til beslutning om det nye system vil blive forelagt for Det Staaende Byggeudvalg med henblik paa udtalelse i december 1998.

Til det aerede medlems detaljerede spoergsmaal kan vi bemaerke foelgende:

1. SBI-testen (Single Burning Item) er en af fire proevningsmetoder for andre byggevarer end gulvbelaegninger. Den er udviklet af en gruppe af officielle europaeiske brandlaboratorier (udpeget af medlemsstaterne) under Kommissionens og medlemsstaternes kontrol i Brandmyndighedsgruppen og i Det Staaende Byggeudvalg. Sidstnaevnte udtalte sig positivt om af SBI-testens konfiguration i december 1997, men anmodede om tekniske justeringer af den for at forbedre dens repetérbarhed og reproducérbarhed. Forbedringen af testen blev igen overdraget til gruppen af officielle laboratorier, som Kommissionen er med til at betale for. Dette arbejde er nu i det store og hele faerdigt, og en afsluttende rapport forventes at foreligge i februar 1999 sammen med et udkast til europaeisk standard der beskriver testen. Kommissionen er overbevist om at forbedringerne af SBI-testen og proevningsproceduren vil muliggoere en ensartet klassificering af byggevarer i hele Europa.

2. I udkastet til kommissionsbeslutning om det europaeiske klassificeringssystem spiller room corner-testen, og muligvis andre referencemetoder, fortsat en rolle i tilfaelde hvor der efter proevninger i mindre skala er tvivl om hvilken klassificering der er den rette. Room corner-testens naermere rolle og betingelserne for appel vil enten blive fastlagt i en europaeisk standard eller i en kommissionsbeslutning efter en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Droeftelser herom vil fortsaette ind i foerste halvaar 1999.

3. Kommissionen kan bekraefte at det var et afgoerende element for fastsaettelsen af klassegraenserne i det nye klassificeringssystem hvordan byggevaren opfoerer sig i room corner-testen, isaer hvor lang tid der gaar inden overtaending, og at korrelationen mellem hvordan byggevarerne opfoerer sig i SBI-testen og i room corner-testen er saerdeles god. Byggevarernes adfaerd i room corner-testen karakteriseres paa foelgende maade: ingen overtaending overhovedet (svarende til de foreslaaede klasser A1, A2 og B), ingen overtaending ved 100 kW (svarende til den nye klasse C) og ingen overtaending foer der er gaaet 2 minutter ved 100 kW (svarende til den nye klasse D). Klasse E-byggevarer vil udvise overtaending ved 100 kW inden der er gaaet 2 minutter.

4. Den tekst der beskriver de forskellige klasser i det nye system, er nu fjernet, og det netop fordi Kommissionen og medlemsstaterne mente at den kan have virket vildledende paa markedet.

5. Kommissionen mener at roegudvikling er et vigtigt element i bedoemmelsen af byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand og har derfor taget det med i forslaget til et nyt europaeisk klassificeringssystem. Men efter direktiv 89/106/EOEF har medlemsstaterne stadig ansvaret for at bygninger og anlaeg paa deres omraade projekteres og udfoeres paa en maade der ikke saetter menneskers, dyrs eller ejendoms sikkerhed i fare. De principper der ligger til grund for saadanne bygningreglementer, varierer fra land til land i Europa, og dermed er der ogsaa forskel paa hvordan medlemsstaterne griber faren ved roegudvikling under en brand an. Det foreslaaede klassificeringssystem, hvor roegklasen anfoeres saerskilt, respekterer disse forskellige traditioner i medlemsstaterne uden paa nogen maade at underbetone roegudviklingens betydning for brandsikkerheden. Med denne fremgangsmaade foregriber Kommissionen ikke medlemsstaternes reguleringssystemer, men foreslaar et smidigt og gennemskueligt system der giver myndighederne mulighed for at regulere alle aspekter af brandsikkerheden effektivt.

(1) EFT L 40 af 11.2.1989.

Top