Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91998E002552

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 2552/98 af Jesús CABEZÓN ALONSO til Kommissionen. Arbejdsulykker i EU

    EFT C 297 af 15.10.1999, p. 23 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    91998E2552

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 2552/98 af Jesús CABEZÓN ALONSO til Kommissionen. Arbejdsulykker i EU

    EF-Tidende nr. C 297 af 15/10/1999 s. 0023


    SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-2552/98

    af Jesús Cabezón Alonso (PSE) til Kommissionen

    (1. september 1998)

    Om: Arbejdsulykker i EU

    Er Kommissionen i stand til at angive, hvor mange alvorlige og doedelige arbejdsulykker der er sket i de enkelte medlemsstater siden 1996? Hvor mange ulykker er der sket som foelge af manglende anvendelse eller manglende gennemfoerelse i den nationale lovgivning af faellesskabsbestemmelserne om social- og arbejdsmarkedsforhold?

    Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Pádraig Flynn

    (23. november 1998)

    Med udgangspunkt i Raadets direktiv 89/391/EOEF af 12. juni 1989 om ivaerksaettelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(1) og Raadets resolution af 21. december 1987(2) ivaerksatte Kommissionen allerede i 1990 et projekt til harmonisering af arbejdsulykkesstatistikker i hele Faellesskabet. Det drejer sig om SEAT-projektet (europaeiske statistikker om arbejdsulykker). Raadet anerkendte betydningen af denne indsats i resolutionen af 27. marts 1995(3).

    Projektets foerste resultater vedroerer ulykker i 1993 og 1994, som er de nyeste tal, der foreligger. I 1993(4) blev der for et samlet antal beskaeftigede paa 122,4 millioner anmeldt et samlet antal arbejdsulykker paa 4,8 millioner, som havde givet anledning til et arbejdsstop af mere end 3 dages varighed, og heraf havde 5 977 ulykker doeden til foelge. I 1994(5) og for en population sat til 131,9 millioner beskaeftigede, blev antallet af arbejdsulykker med et arbejdsstop af mere end 3 dages varighed anslaaet til 4,9 millioner, hvoraf 6 423 ulykker havde doeden til foelge. Ser man naermere paa det samlede europaeiske frekvensindeks for 100 000 beskaeftigede, saa fremgaar det, at der var 4 505 ulykker med et arbejdsstop af mere end 3 dages varighed i 1993 og 4 539 i 1994, dvs. at der var tale om en svag stigning. Men ser man bort fra aktivitetstype, er indekset over frekvensen af ulykker med doeden til foelge dog i virkeligheden forbedret, for i 1993 var der tale om 5,3 ulykker med doeden til foelge mod 4,9 i 1994.

    Resultaterne pr. medlemsstat for de to aar 1993 og 1994 er naermere beskrevet i de to tilsvarende publikationer, som Eurostat har udarbejdet. Der sendes et eksemplar heraf direkte til det aerede parlamentsmedlem og et til Parlamentets generalsekretariat. Der er til gengaeld endnu ikke udarbejdet tilsvarende harmoniserede resultater for 1995 og foelgende, og der foreligger endnu ingen oplysninger om ulykker i 1996.

    Medlemsstaterne har givet Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet med henblik paa at inkorporere direktiverne om beskyttelse af arbejdstagerne paa arbejdspladsen i national ret.

    Paa grundlag af rapporter fra medlemsstaterne informerer Kommissionen regelmaessigt Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg samt Det Raadgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Beskyttelse af Sundheden om resultaterne af bestemmelsernes anvendelse i praksis.

    (1) EFT L 183 af 29.6.1989.

    (2) EFT C 28 af 3.2.1988.

    (3) EFT C 168 af 4.7.1995.

    (4) Kilde: Eurostat, "Statistiques en bref", population et conditions sociales 1997/2 (o.a. foreligger ikke paa dansk).

    (5) Kilde: Eurostat, "Statistiques en bref", population et conditions sociales 1998/2 (o.a. foreligger ikke paa dansk).

    Top