91998E2377

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-2377/98

af Eryl McNally (PSE) til Kommissionen

(27. juli 1998)

Om: Maksimale restkoncentrationer

Jeg har modtaget et brev fra en af mine vaelgere, som har laest, at der efter den 1. januar 2000 vil blive indfoert nye bestemmelser om de maksimale restkoncentrationer af veterinaerlaegemidler bestemt til heste.

Kan Kommissionen oplyse, hvordan man paa EU-plan agter at forebygge skadelige virkninger for dyrevelfaerden, naar disse bestemmelser traeder i kraft?

Har man nogen planer om at skelne mellem dyr til fritids- og konkurrencebrug og dyr, hvis koed og produkter er bestemt til konsum? Hvordan kunne denne skelnen finde sted (frysemaerkning, mikrochips eller oeremaerkning)?

Kan Kommissionen ogsaa oplyse, om indfoerelsen af disse bestemmelser vil foere til, at forsikringspraemierne for heste vil stige?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Martin Bangemann

(22. september 1998)

Raadets forordning (EOEF) 2377/90 af 20. juni 1990 om retskoncentrationer af veterinaerlaegemidler i animalske levnedsmidler(1) traadte i kraft den 1. januar 1992. Den er forbundet med artikel 4 i Raadets direktiv 81/851/EOEF(2). I henhold til dette direktiv kan der kun gives markedsfoeringstilladelse til et veterinaerlaegemiddel til brug i levnedsmiddelproducerende dyr, hvis det aktive stof, der er indeholdt i dette produkt, er opfoert i bilag I, II eller III i Raadets forordning (EOEF) 2377/90. Optagelse i bilag I, II eller III i Raadets forordning (EOEF) 2377/90 betyder, at stoffet er blevet evalueret med et positivt resultat.

Raadets forordning (EOEF) 2377/90 fastlaegger en overgangsperiode for saakaldte "gamle" stoffer (stoffer som allerede var paa markedet inden den 1. januar 1992). For disse stoffer skulle der indgives en ansoegning om fastsaettelse af maksimalgraensevaerdier for restkoncentrationer (MRL) sammen med den fornoedne dokumentation til Det Europaeiske Agentur for Laegemiddelvurdering (EMEA) i London inden den 1. januar 1996. Denne undtagelse er allerede blevet forlaenget fra den 1. januar 1997 til den 1. januar 2000 ved Raadets forordning (EF) 434/97 af 3. marts 1997(3).

Det er blevet foreslaaet, at stoffer, der indgives i heste, der anvendes til sportsudoevelse, burde vaere undtaget fra disse krav. Imidlertid er der mange heste, som i slutningen af deres levetid kommer ind i koedproduktionskaeden, uanset om de er opdraettet til koedproduktion eller fritidsformaal. Dette er ogsaa tilfaeldet for heste i lande, hvor hestekoed ikke normalt anvendes til konsum, idet disse heste ofte transporteres til andre lande, hvor de slagtes til human konsum. Det er meget vanskeligt at skelne mellem dyr til sports- eller fritidsmaessige formaal og koedproducerende dyr: ethvert kontrolsystem skal baade vaere let at anvende og paalideligt. Et system som alene bygger paa dokumentation (isaer hvis denne dokumentation kun har form af en erklaering fra hesteejeren), vil ikke opfylde disse krav. Uudslettelig maerkning med mikrochips, braendemaerkning og tatovering er ogsaa blevet foreslaaet, og det droeftes stadigvaek, om saadanne maerkningssystemer vil vaere effektive og gennemfoerlige. Det er klart, at enhver loesning skal kunne gaelde for hele Faellesskabet og ikke kun for bestemte medlemsstater.

Kommissionen overvejer ogsaa forskellige muligheder for at lette godkendelsen af veterinaerlaegemidler under visse omstaendigheder. Alle loesninger skal omfatte praeparater, som var paa markedet inden Raadets forordning (EOEF) 2377/90 traadte i kraft. Paa nuvaerende tidspunkt forsoeger Kommissionen at finde en loesning paa de eksisterende problemer, som tager hensyn til principperne om forbrugerbeskyttelse.

Forsikringspraemierne for heste fastlaegges af de selskaber, der tegner saadanne forsikringer, i henhold til deres egne risikoanalyser.

(1) EFT L 224 af 18.8.1990.

(2) EFT L 317 af 6.11.1981.

(3) EFT L 67 af 7.3.1997.