91998E2313

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-2313/98

af Riccardo Nencini (PSE) til Kommissionen

(22. juli 1998)

Om: Studiebetegnelser

Casamonti Simone, italiensk statsborger, fik i 1995 eksamen fra Golden State University i Honolulu (Hawaii-USA) med titlen "Doctor of Philosophy in Environmental Engineering"; det er ikke tydeligt, om man med denne studiebetegnelse kan udoeve dette erhverv i et land i Den Europaeiske Union.

Kan Kommissionen oplyse praecis, om denne studiebetegnelse kan give adgang til udoevelsen af det frie erhverv i et land i Den Europaeiske Union?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Mario Monti

(2. oktober 1998)

Som det aerede medlem selv skriver er den i USA tildelte titel en "studietitel" eller en "universitetstitel". Udoevelse af et lovreguleret erhverv kraever imidlertid besiddelse af en erhvervskvalifikation, der ud over en akademisk titel kan omfatte praktik og fagproever.

Erhvervsvirksomhed inden for ingenioeromraadet falder, for saa vidt som den er lovreguleret, inden for anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed(1). Ifoelge direktivets artikel 1, litra a), er det noedvendigt, at den uddannelse, som eksamensbeviset er udstedt for, overvejende har fundet sted i Faellesskabet, eller at indehaveren af eksamensbeviset herfor har en erhvervserfaring af tre aars varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt et eksamensbevis udstedt i et tredjeland.

Heraf foelger, at den foerste anerkendelse med henblik paa erhvervsarbejde af et eksamensbevis ikke er obligatorisk ifoelge EF-retten. Det er saaledes medlemsstaterne, der traeffer bestemmelse desangaaende. Er erhvervet ikke lovreguleret, er det naturligvis ikke noedvendigt at lade det paagaeldende eksamensbevis anerkende.

For at den paagaeldende kan faa besked om, hvilke skridt der eventuelt skal tages for at faa anerkendt et eksamensbevis, oversendes fortegnelsen over, hvilke institutioner der kan kontaktes i hver enkelt medlemsstat, til det aerede medlem samt til generalsekretariatet for Parlamentet.

(1) EFT L 19 af 24.1.1989.