91998E0190

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-0190/98 af Cristiana Muscardini (NI) til Raadet (6. februar 1998)

Om: Dobbelt statsborgerskab for italienere i Belgien

Strasbourg-konventionen af 6. maj 1963 omhandler tilfaelde med dobbelt statsborgerskab og fastsaetter i praksis bestemmelser for generhvervelse af statsborgerskab for personer, der frivilligt har givet afkald paa dette, idet den fastsaetter, at de forskellige muligheder i internationale aftaler er gaeldende.

I henhold til Strasbourg-konventionens protokol er aftalen mellem Italien og Frankrig og mellem Italien og Nederlandene, som tillader dobbelt statsborgerskab, saaledes gaeldende.

Kan Raadet med henblik paa at bekaempe hindringerne for den fri bevaegelighed og reelt gennemfoere denne for statsborgerne fastsaette hensigtsmaessige foranstaltninger for at udstraekke Strasbourg-protokollen til de europaeiske lande, som er kendetegnet af tilstedevaerelsen af et stort antal italienske statsborgere?

Raadet anmodes ligeledes om, saerlig under hensyntagen til den italienske kolonis store omfang i Belgien, hurtigst muligt at udstraekke Strasbourg-protokollen til forbindelserne mellem Belgien og Italien for at goere det muligt for den italienske koloni, som har bopael i Belgien, og som oensker at ivaerksaette formaliteterne med henblik paa at generhverve deres oprindelige statsborgerskab, at opnaa dette og samtidig bevare det belgiske statsborgerskab, som er opnaaet ved frivillig naturalisering.

Svar (7. april 1998)

Raadet goer det aerede medlem af Europa-Parlamentet opmaerksom paa, at det tilkommer hver medlemsstat at fastlaegge reglerne for tildeling af statsborgerskab. Der mindes i den forbindelse om, at det i erklaering nr. 2, der er knyttet som bilag til slutakten til traktaten om Den Europaeiske Union, praeciseres, at »naar der i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab henvises til statsborgere i medlemsstaterne, afgoeres spoergsmaalet om, hvorvidt en person har denne nationalitet, udelukkende under henvisning til den paagaeldende medlemsstats egen lovgivning. Medlemsstaterne kan til orientering afgive en erklaering om, hvem der i henseende til Faellesskabet skal anses for at vaere deres statsborgere ved at indgive en erklaering til formandskabet, og de kan om fornoedent aendre denne erklaering«.