91997E4113

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-4113/97 af Yves Verwaerde (PPE) til Kommissionen (16. januar 1998)

Om: Den geopolitiske situation i omraadet omkring de store afrikanske soeer

Kommissionen bedes redegoere for sin holdning til den geopolitiske situation i omraadet omkring de store afrikanske soeer.

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af João de Deus Pinheiro (29. januar 1998)

Omraadet omkring de store afrikanske soeer har i de seneste aar vaeret ramt af en raekke politiske, sociale og humanitaere kriser uden fortilfaelde. Styret i Kigali og Kinshasa er blevet fejet til side af en militaer alliance, som har sammenkaedet de etniske konflikter i omraadet omkring de store soeer med Congos (det tidligere Zaires) skaebne og med Ugandas og Angolas strategiske interesser. Folkemordet i Rwanda, borgerkrigen i Burundi og de etniske forfoelgelser foer og under den nylige konflikt i Congo har haft hundredtusindvis af ofre til foelge. Millioner af menneskeliv er gaaet tabt. Sammenstoedene og den daglige kamp for overlevelse har efterladt en dybt forankret haevnfoelelse hos de forskellige befolkningsgrupper.

Men de politisk-militaere omvaeltninger har ogsaa givet naering til haabet om, at der aabner sig muligheder for nye former for regional integration og samarbejde, hvis blot landene i denne region faar held med at genoprette freden og faa gang i oekonomien igen. Omraadet omkring de store soeer og den centrale del af Afrika er usaedvanlig rige paa naturressourcer af forskellig art. Befolkningspresset, som er blevet et alvorligt problem i nogle af landene, for saa vidt befolkningerne er holdt tilbage af stramme nationale graenser, er ogsaa et betydeligt potentiel, hvis man naar frem til at skabe et regionalt omraade, hvor personer og varer kan cirkulere frit og i sikkerhed, og hvor de finder oekonomiske muligheder. Kommissionen har i lang tid haft visionen om en regional udvikling af omraadet omkring de store soeer, og den er parat til at indgaa i en dialog med landene i omraadet om en regional integration.

Kommissionen er klar over, at der kun kan opnaas fred og regional integration, hvis der er garantier for de paagaeldende staters sikkerhed, idet de fortsat er truet af forskellige bevaebnede oppositionsgrupper baade indefra og udefra. Men freden kan ikke kun sikres ved militaere aktioner mod oproererne. Det - legitime - forsvar af den nationale suveraenitet maa noedvendigvis gaa haand i haand med en forsoningspolitik, som gaar ud over de nationale graenser. Der skal tages rimeligt hensyn til alle befolkningsgruppernes interesser, baade i oekonomisk henseende og med hensyn til deltagelse i magtudoevelsen. Princippet om overholdelsen af menneskerettighederne og den humanitaere folkeret skal genoprettes. Sikkerhed er ikke kun et privilegium for staten, men er ogsaa en fundamental rettighed for det enkelte individ. Denne sikkerhed for det enkelte individ har flere aspekter, som skal ses i deres helhed: beskyttelse mod forfoelgelser, sikkerhed for personer og ejendom, men ogsaa foedevaresikkerhed og bekaempelse af fattigdommen, og endelig beskyttelse af det miljoemaessige og oekonomiske grundlag for samfundenes overlevelse.

At faa genoprettet freden i den brede betydning er en udfordring af dimensioner, men det synes at vaere den eneste udvej for at naa frem til en varig stabilitet i denne omtumlede region. EF er rede til at hjaelpe lande, der vaelger at slaa ind paa denne vej, men de forskellige betingelser af politisk art skal paa forhaand opfyldes af selve regionen og dens politisk ansvarlige: dialog og forsoning i regional og national henseende, skabelse af konstitutionelle og retlige rammer for aabne samfund og oekonomier og skabelse af en administration, der er i stand til at sikre en forsvarlig forvaltning af offentlige anliggender. Disse forudsaetninger afspejler aand og bogstav i Lomé-konventionen, som er det vigtigste grundlag for relationerne mellem EF og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS).