91997E3647

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3647/97 af Kirsi Piha (PPE) til Kommissionen (19. november 1997)

Om: Samarbejdet mellem myndigheder i EU

Finland har de seneste dage vaeret vidne til en tragedie som foelge af det voldsomme drab paa to politimaend under udfoerelsen af deres arbejde. En dansk fange, der var paa udgang fra et faengsel, roevede et hotel i Helsinki og draebte brutalt to politimaend. Tragedien har i Finland og bestemt ogsaa i Danmark rejst en raekke spoergsmaal.

Kommissionen bedes derfor oplyse, hvad den vil goere, for at begivenhederne ikke gentager sig? Hvordan kan informationsudvekslingen mellem myndighederne lettes og effektiviseres i EU? Hvordan kan graensekontrollen og samarbejdet effektiviseres og isaer oplysningerne om de kriminelles bevaegelighed og de udgange, som de tildeles?

Haendelsen er bestemt ikke nogen god »reklame« for fordelen ved Schengen-aftalen for EU's borgere. Der er ogsaa klare ulemper ved gennemfoerelsen af den frie bevaegelighed, og derfor boer der goeres alt for at komme ulemperne til livs.

Samlet svar afgivet paa Kommissionens vegne af Anita Gradin paa skriftlige forespoergsler E-3590/97 og E-3647/97 (16. januar 1998)

Eftersom de aerede medlemmer i deres spoergsmaal henviser til samarbejdet inden for Den Europaeiske Union, skal det bemaerkes, at det generelle politisamarbejde og under alle omstaendigheder samarbejdet inden for Europols narkoenhed og det kommende Europol er begraenset til bekaempelse af alvorlige former for international kriminalitet. Der skal skelnes mellem denne form for kriminalitet og problemet med undslupne fanger og personer med udgangstilladelse, som normalt behandles paa bilateralt niveau eller igennem Interpol. I henhold til Amsterdam-traktaten skal politisamarbejdet udvides til at omfatte forebyggende arbejde, opsporing og undersoegelse af kriminalsager generelt, og det skal derfor efter Amsterdam-traktatens ikrafttraedelse undersoeges, om den omfatter de omraader, der omtales af de aerede medlemmer. Med hensyn til retligt samarbejde og udleveringssager er der mellem medlemsstaterne indgaaet aftaler om udlevering af undvegne fanger og andre, som der er indledt sager mod i forbindelse med alvorlige kriminelle handlinger. Aftalerne goer det bl.a. muligt at anvende midlertidige faengslinger, indtil der foreligger en officiel udleveringsanmodning. Disse aftaler er baseret paa en raekke internationale traktater, isaer Europaraadets konvention fra 1957 om udlevering, og de er senest blevet suppleret med Den Europaeiske Unions konvention om udlevering fra 1996, som for oejeblikket er ved at blive ratificeret, og som vil goere det lettere at anvende aftalerne.

Ifoelge den nuvaerende traktat om Den Europaeiske Union har Kommissionen ingen initiativret inden for politisamarbejde og strafferetligt samarbejde. Det vil den faa med Amsterdam-traktaten.

I en protokol til Amsterdam-traktaten fastsaettes det, at Schengen-aftalen skal indarbejdes i samarbejdet inden for Den Europaeiske Union. Dette vil ske samtidig med ikrafttraedelsen af Amsterdam-traktaten, men det betyder ikke automatisk, at Schengen-bestemmelserne gaelder for de medlemsstater, der paa tidspunktet for Amsterdam-traktatens ikrafttraedelse endnu ikke har taget Schengen-aftalen i anvendelse. Med hensyn til de tilfaelde, hvor en medlemsstat i mellemtiden har tilsluttet sig Schengen-aftalen, men hvor den endnu ikke er traadt i kraft paa datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttraedelsesdato, er det op til Raadet at afgoere, hvornaar Schengen-aftalen skal gennemfoeres. Angaaende de medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Schengen-aftalen, dvs. Det Forenede Kongerige og Irland, fastsaettes det i protokollen om indarbejdelsen af Schengen-aftalen i EU-samarbejdet, at de kan anmode om at deltage i en del af eller hele Schengen-samarbejdet. I saa fald traeffer Raadet afgoerelse med enstemmighed blandt Schengen-medlemslandene og det medlemsland, der har fremsat anmodningen.